Get latest jobs before others

HR søger personalejurist til spændende opgaver

TEC - Technical Education Copenhagen



Har du lyst til at rådgive ledere i personalejuridiske spørgsmål? Motiveres du af at bidrage i HR på opgaver med et personalejuridisk perspektiv? Og har du lyst til at blive en del af et team, der er præget af godt humør og en uformel omgangstone? Så glæder vi os til at møde dig.

Du får mulighed for at præge opgaverne og arbejde med et bredt felt af opgaver inden for personalejura og HR.

I HR arbejder vi tæt sammen, og du får mulighed for at samarbejde med en personalejuridisk kollega. Samlet i HR arbejder vi bredt med juridisk rådgivning og fortolkning af nye regler, administrative opgaver fra ansættelse til fratrædelse, personalepolitikker, rekruttering og HR-udviklingsopgaver. Vi har fået flere nye opgaver, og derfor leder vi nu efter dig.

Hvad får du mulighed for at arbejde med
Du får mulighed for at arbejde med personalejuridisk rådgivning til ledere og bidrage til fortolkning af regler og love i samarbejde med kolleger. Du får også mulighed for at bidrage på de samlede opgaver inden for HR og med sparring med kolleger i HR

I HR har vi fået flere nye opgaver. Stillingen er derfor nyoprettet, og du vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.

Mere om arbejdsopgaverne:

  • Juridisk vurdering, rådgivning og vejledning til ledere om sygefraværssager. Og bidrage på andre personalejuridiske opgaver
  • En central rolle hvor du selvstændigt får ansvar for rådgivning og sparring til ledelsen om samarbejdsudvalg. Og hvor du bidrager på juridisk at kvalificere arbejdet omkring samarbejdsudvalget
  • Bidrage på arbejde med personalepolitikker ud fra en juridisk vinkel og i samarbejde med andre kolleger
  • Ad-hoc opgaver indenfor juridisk fortolkning med fokus på, hvordan vi sørger for at oversætte nye regler til medarbejdere og ledere

Vi lægger vægt på
Du kan have nogle års erfaring, eller måske er du nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob. Og du har en uddannelse som Cand.Jur., Cand.Merc.Jur. eller tilsvarende.

Vi lægger vægt på, at du herudover:

  • Har erfaring og i hvert fald lyst til at rådgive ledere
  • Er struktureret, kan skabe overblik og tænke i løsninger
  • Er stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation
  • Har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for sammenhænge og helheder
  • Har lyst til at bidrage bredt på opgaver indenfor HR

Hvad tilbyder vi
En hverdag i en spændende organisation og en ambitiøs erhvervsskole med 5 adresser i Storkøbenhavn.

Vi tilbyder et job med en varieret arbejdsdag, hvor juridisk fortolkning er tæt koblet til praktisk anvendelse.

Du får mulighed for en stor kontaktflade og at bidrage bredt til opgaver med din personalejuridiske faglighed.

Du vil blive en del af et HR-team, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi har en uformel omgangstone og vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og respekt for hinanden. Vi prioriterer også at have en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Vi har fokus på socialt fællesskab. Lige nu planlægger vi f.eks. et fælles sommerarrangement.

Citat fra din kommende leder;

Som din leder lægger jeg vægt på, at vi har en arbejdskultur med tillid, åbenhed og du får den konstruktive feedback og sparring, som du har behov for.

Vi sørger for, at du bliver klædt på til jobbet gennem et introduktionsprogram.

Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for løntillæg i henhold til TECs lønpolitik.

Stillingen er på fuldtid.

Du vil primært have arbejdssted på skolen på Frederiksberg, som ligger tæt på offentlig transport og med mulighed for parkering.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevant eksamensbevis senest den 20. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 24. maj 2024.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. juli eller den 1. august 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen, hvordan det er at arbejde i vores team eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Personalejurist Jens Vængesgaard på telefon 2545 3077 eller HR-Chef Tina Schultz på telefon 2545 3165.

Hvis du vil vide mere om TEC
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. Du kan læse mere om TEC på Job på TEC.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Afdeling:
Stæhr Johansens Vej 7, Frederiksberg

Lokation: Stæhr Johansens Vej 7, Frederiksberg, Region Hovedstaden, Danmark

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at TEC - Technical Education Copenhagen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (20 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2557849//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.