Get latest jobs before others

Backoffice medarbejder til drift af markedssystem for gasmarkedet

Energinet



Vil du gerne kombinere dit kundefokus med teknisk forståelse og mulighed for at bidrage til den grønne omstilling?
Så bliv en del af Energinet, og vær med når vi sikrer driften af det kommercielle markedssystem og varetager de månedlige afregninger og afstemninger op mod tilstødende systemer.

”Dit arbejde er i sidste ende med til at understøtte den grønne omstilling. Så det bliver ikke mere vedkommende og spændende end det her,” fortæller Manager Maja Klejs Pedersen.

Drift med fokus på datavalidering og et positivt kundefokus
På vores kontor i Ballerup vil du få et job med en stor berøringsflade i hele organisationen og mod vores samarbejdspartnere. Du deltager i den daglige drift med mangeartede opgaver, særligt i vores markeds IT-system, som understøtter det kommercielle gasmarked og du varetager løbende datavalidering, kompleks forbrugsanalyse og månedsfakturering for brug af det danske transmissionsnet.

Dine primære opgaver:

  • Understøtte drift af markedssystem og foretage fejlsøgning i og mellem it-systemer
  • Sikre dataudvekslingen mellem kunder, andre transmissionssystemer, gaslagre og distributionssystem.
  • Varetage løbende datavalidering og afregning samt diverse databehandlings- og analyseopgaver
  • Håndtere oprindelsesgarantier for grøn gas
  • Deltage i vagtberedskab efter oplæring, og du skal forvente at have vagt hver 3.-4. uge

Vores kunder er biogasanlæg og transportkunder – altså dem der transporterer gas i vores transmissionsnet. Vores samarbejdspartnere er tilstødende systemer, herunder udenlandske TSO (Transmission System Operator) og DSO (Distribution System Operator). Vi har udelukkende erhvervskunder og samarbejdspartnere.

Det er ikke krav at kunne gasmarkedets processer på forhånd – det kan vi lære dig. Men du skal have evnen til at holde overblik, være god til at sætte sig ind i komplicerede processer og samarbejde på tværs af Energinet og med eksterne samarbejdspartner.

Bliv en del af et stærkt fagligt team
Som backoffice medarbejder indgår du i afdelingen Afregnings- og debitorsupport, der består af dybe fagligheder indenfor området. Det er dit nye team, der sikrer effektive og korrekte processer indenfor gasafregning herunder bl.a. kapacitet- og balanceafregning, hjemtagning af måledata, understøtte afstemning af fysiske og kommercielle gasmængder samt drift af markedssystemet, der understøtter gasmarkedet.

Vi kommunikerer med samarbejdspartnere i landene omkring os, derfor er det nødvendigt med stærke engelske kundskaber på både skrift og tale. Teamet består af 5 personer, og du bliver den sjette når du også bliver en del af holdet.

Vi arbejder i et agilt set up på tværs af flere af selskaberne i Energinet.

”Vi udfører et komplekst arbejde med meget data og vores meget forskelligartede kunder og samarbejdspartnere. Du er stærk i både tal og data, og mestrer kommunikation så vores kunder og samarbejdspartnere oplever at blive imødekommet og hjulpet på bedste vis”, fortæller Maja videre.

Du koordinerer og drifter i et krydsfelt af økonomi, IT og teknisk forståelse
Du har erfaring fra en backoffice funktion, og behersker arbejdet med datavalidering og udlever et stort faktureringsansvar. Derudover arbejder du kompetent med fejlsøgning i IT-systemer. Du har kompetencer, der gør dig i stand til at se sammenhænge i data, tal og økonomi.

Du har et personligt drive og trives med at arbejde selvstændigt, og du sætter vidensdeling og samarbejde højt. Du er struktureret som person, er proaktiv og har stærke relationelle kompetencer, som giver dig gode forudsætninger for at arbejde på tværs af fagområder.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 26. maj. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 3. juni, hvor vi holder 1. samtale online, og 11. juni, hvor vi holder 2. samtale i Ballerup.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Manager Maja Klejs Pedersen på +45 23 33 85 08.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Lokation: Ballerup

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2558549//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.