Stærk generalist med interesse for økonomistyring
Har du lyst til at blive en del af et tværgående team, særlig interesse for økonomistyring og mod på at være med til at løfte digitaliseringen af ikke bare Fiskeristyrelsen, men hele erhvervet? Så er en stilling i IT & Datakontoret måske noget for dig.
Fiskeristyrelsen står overfor et stort digitaliserings- og moderniseringsprojekt. De seneste år har vi lagt grundstenene for at vi kan rykke vores IT fra gamle, komplekse løsninger til moderne arkitektur og bedre muligheder for at understøtte vores forretning og hele fiskerierhvervet. Vi er ved at afslutte en række strategiske projekter og etablere et helt nyt moderniseringsprogram.
Til det har vi brug for dig, der har lyst til at hjælpe på tværs af kontoret. Som en del af vores team for økonomi- og porteføljestyring, vil du blive en central medarbejder i kontoret og du vil komme til at løse opgaver, som går på tværs af kontorets teams. Mere konkret har vi brug for at du kan løse følgende typer opgaver:
Din hverdag vil blive bestå af en blanding af ovenstående opgaver, med hovedvægten på økonomi. Du vil særligt komme til at skulle arbejde med moderniseringsprogrammet, men vil skulle kunne løse andre økonomi-opgaver i samarbejde med kontorets anden økonomimedarbejder.
Velkommen til IT & Datakontoret IT & Datakontoret består af ca. 50 medarbejdere. Vores kontor er kendetegnet ved en stor opgaveportefølje, komplekse regler og et højt aktivitetsniveau. Kontoret er inddelt i teams, der arbejder med fagsupport, tilskudssystemer, data og analyse, strategiske projekter, økonomi- og porteføljestyring og hertil har vi en leverancemodel, hvor vi har tre teams, der står for drift, forvaltning og vedligehold af vores specialudviklede fiskerisystemer.
Vores opgaver bliver dels finansieret via finansloven, dels via EU-tilskud. Det stiller særlige krav til kvaliteten af vores økonomistyring og udgiftsopfølgning. Samtidig løser kontoret mange forskellige opgaver på tværs af faglige skel og med fokus på at levere kvalitet til vore udførende kollegaer i forretningsenhederne og for fiskerierhvervet. I vores kontor er det vigtigt, at følge opgaverne til dørs og kunne se sine opgaver i en bredere sammenhæng med resten af kontoret og vores omverden i øvrigt.
Kontoret har en uformel omgangstone og vægter gode samarbejdsevner højt.
Vores forventninger til dig
Du har en proaktiv tilgang til dine opgaver og trives med opgaver der kræver koncentration og variation.
I hverdagen vil du have egne opgaver, men også skulle hjælpe til på tværgående opgaver eller projekter, så gode samarbejdsevner og evner til at drive opgaver i mål er centrale. Konkret søger vi dig, der:
Du har en relevant lang videregående uddannelse, eks. Cand.scient.pol eller Cand.merc, eller tilsvarende kompetencer. Erfaring fra centraladministrationen, gerne i en økonomistyringsfunktion, foretrækkes. Men den særligt egnede nyuddannede kan også komme i betragtning. Dine analytiske evner er i top og du forstår at kommunikere, både mundtligt og på skrift.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, er ledig til besættelse hurtigst muligt.
Ansættelse vil ske som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Fangede det din interesse? Sådan søger du
Du søger jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Vi skal modtage din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse senest den 9. juni 2024. 1. samtaler forventes afholdt i uge 24.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Jacob Rasch på telefon 72 18 59 22, mail jacras@fiskeristyrelsen.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Du kan læse om Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vores hovedopgave er at sikre et bæredygtigt fiskeri – uanset om det er det erhvervsmæssige eller det rekreative fiskeri. Vi er ca. 330 medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde, der enten arbejder i den centrale del, der består af en afdeling i København og en afdeling i Augustenborg, eller i den regionale fiskerikontrol, der består af to inspektorater, et fiskerimonitoreringscenter og tre fiskerikontrolskibe.