Har du næse for sort økonomi?

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vil du være med til at sikre, at alle betaler den skat, de skal samt sikre lige konkurrence blandt virksomhederne, så samfundsøkonomien og den danske velfærd opretholdes? Er din retfærdighedssans stor, så du vil arbejde for at bekæmpe sort økonomi, så skattegabet mindskes?

Sort økonomi forekommer, når borgere eller registrerede eller uregistrerede virksomheder bevidst og systematisk gennemfører økonomiske aktiviteter i strid med skattereglerne, så de skaffer sig selv eller andre en økonomisk fordel.

SKAT modtager årligt ca. 8.000 anmeldelser om sort økonomi. Anmeldelserne handler fx om virksomheder, der ikke er registreret, udførelse af sort arbejde og omsætning, der ikke oplyses om. Der er derfor tale om manglende skatteindberetninger og ukorrekt betaling af skat og moms.

Klar indsats og stærk sagsbehandling
Du vil som medarbejder i enheden Person- og Datakontrol 12 arbejde med indsatsen overfor sort økonomi. Vores arbejdsopgaver omhandler visitering af anmeldelserne, herunder kontrollere anmeldelsen ved at tjekke op på den anmeldtes skatteoplysninger mv. Vi prioriterer ligeledes sagerne og sikrer at sagerne evt. kommer videre til sagsbehandling hos andre specialiserede enheder i SKAT som fx Social Dumping, hvis vi ikke selv kan eller skal arbejde videre med sagen. Arbejder vi selv videre med sagen, foretager viyderligere kontrol og revision af regnskaber, bankudtog mv. for at lave en beregning af, hvor meget den pågældende borger eller virksomhed skylder i skat.

Vi har også en vigtig rolle i at underrette den anmeldte, så denne er informeret om sagen. Vi er i den forbindelse bindeled mellem SKAT som myndighed og den anmeldte virksomhed eller borger, både når der er sket en anmeldelse, og når der foreligge en ny skatteopgørelse.

Behandlingen af anmeldelser og kontroloplysninger er projektbaseret og er i løbende udvikling med et øget fokus på brug af data og analyser for at sikre en effektiv visitering og kontrol.

Skarp til tal og regnskabsmæssige forståelse
Du har formentlig en uddannelse inden for revision, skat, kontor eller en anden uddannelse, hvor du har arbejdet med tal og/eller regnskab kombineret med 2-5 år erhvervserfaring. Dog er det mest afgørende, at du er skarp til tal, at du har regnskabsmæssig forståelse og er dygtig til at analysere og skabe overblik, hvorfor du som nyuddannet også kan få succes. Endvidere er det afgørende, at du har gode sproglige kompetencer primært i dansk, da en stor del af opgaverne også består i at skrive fejlfrit ud til borgerne og virksomhederne. Har du erfaring inden for skatte- og/eller momsområdet, er det en klar fordel, men ikke et krav. Du mestre IT, og du er generelt god til at sætte dig ind i nye systemer.

Som person har du en positiv indstilling og god energi, og du sætter pris på at være en del af et godt team, hvor sparring og vidensdeling er helt afgørende for, at vi kan levere kvalitet i vores opgaveløsning.

Vi arbejder intensivt med udvikling af medarbejdernes kompetencer. Alle medarbejdere får derfor løbende feedback for sit arbejde gennem mål- og performancesamtaler. Har du evnerne og viljen, er der også gode muligheder for efteruddannelse som fx en diplom i skat.

Person og Datakontrol 12 – din nye arbejdsplads
Person og Datakontrol er organisatorisk placeret under SKAT Indsats, som er et forretningsområde med ca. 1.900 medarbejdere, der alle målrettet arbejder for at mindske skattegabet mest muligt, så borgere og virksomheder betaler den rigtige skat – hverken mere eller mindre.

Du bliver en del af enheden Person og Datakontrol 12, hvor fagligt engagement og højt kompetenceniveau er et kendetegn, og vi lægger vægt på et godt socialt sammenhold. Alle enhedens 17 medarbejdere beskæftiger sig med opgaven omkring anmeldelser og kontroloplysninger.

Vi løser opgaven i et tæt indbyrdes samarbejde i enheden, men samarbejder naturligvis med andre afdelinger og enheder i SKAT. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer med en fri og humoristisk omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send via linket din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest 5. juni 2017. Du er meget velkommen til at kontakte funktionsleder Per Tækker på 72 38 94 22, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen. Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre SKAT, Christian X´s Vej 22, 6100 Haderslev. Der vil i de kommende år ske en ændret organisering af skatteforvaltningen som led i regeringens plan for Et nyt skattevæsen.

Der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelsen.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 05.06.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 17.05.2017, sidst opdateret d. 17.05.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Card image cap
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://nyuddannet.dk/job/1006815/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT