Fuldmægtig til persondata

Kammeradvokaten

Har du interesse for forvaltningsret, persondata og digitalisering af den offentlige sektor? Og vil du lære af de bedste inden for faget?

Så bliv en del af et engageret team af advokater og fuldmægtige specialiseret inden for stats- og forvaltningsret, persondata og digitalisering.

Om jobbet
Du kommer til at indgå i et stærkt team, der rådgiver bredt inden for stats- og forvaltningsret, inden for tværgående offentligretlige love som forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven - og i forhold til spørgsmål om hjemmel eller fortolkning af de specielle love på de enkelte forvaltningsområder

I samarbejde med kunderne udvikler vi digitale selvbetjeningssystemer, automatiske afgørelsessystemer og nye kommunikationsløsninger. Rådgivningen kan både vedrøre muligheden for at ”sætte strøm” til eksisterende regler, eller bestå af gode råd til ny digitaliseringsparat lovgivning.

Vi rådgiver om forholdet til persondataloven både i konkrete afgørelsessager, hvor loven supplerer forvaltningsloven, og på generel basis i forbindelse med overvejelser om øget (obligatorisk) digital kommunikation med borgerne i digitale forvaltningsløsninger

Om dig
Du har et par års erfaring som fuldmægtig i enten advokatbranchen eller i et ministerium – gerne inden for området – eller du er nyuddannet med en stærk interesse for persondata og forvaltningsret.

Derudover søger vi dig, der:

  • fagligt er blandt de bedste og har mod på at lære endnu mere
  • har lyst til at yde kompleks rådgivning om sagsbehandling og digitalisering i større og mindre projekter
  • motiveres af selvstændigt ansvar og en omskiftelig hverdag, hvor alt ikke kan forudses – og ved at det kan kræve en ekstra indsats
  • har et stort personligt engagement, er initiativrig og løsningsorienteret og kan lide at arbejde i teams med kollegaer, kunder og andre rådgivere

Vi kan tilbyde
Vi er en uformel arbejdsplads med et stimulerende tværfagligt miljø, dygtige kollegaer, et højt engagement og selvstændigt ansvar.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive personaleforeninger ligesom du kan tilvælge forskellige bruttolønsordninger.

Der er fokus på din udvikling
Hos Kammeradvokaten har vi for længst erkendt, at alle vores medarbejdere er talenter, og vi har løbende og målrettet fokus på vores medarbejderes udvikling gennem vores karriereakademi, der tilbyder modulopbygget kompetenceudvikling inden for både faglige, personlige, forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer.

Vi vil gerne høre fra dig
Er det dig, vi leder efter, så upload din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift snarest muligt. Tiltrædelse er snarest muligt og vi holder samtaler løbende.

Stillingen er i København.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Trine Hallund på 7230 7860.


Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Internet & Multimedia
Jura
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support


Opslag oprettet d. 10.02.2017, sidst opdateret d. 10.02.2017




Kammeradvokaten - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Vi har også kontor i Aarhus:
Åboulevarden 49, 1.
8000 Aarhus C
Branche

Advokat & Revision

Advokat & Revision rummer udelukkende advokat og revisionsfirmaer. Der er mange hundrede små og store firmaer i branchen.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://kammeradvokaten.dk/nyheder/

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kammeradvokaten.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)