Hvor bliver lægerne af? (mulighed for specialeprojekt)

Region Syddanmark

I Videreuddannelsesregion Syd er det en udfordring af få besat samtlige introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb i henhold til Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan. Dertil er antallet af ansøgere til de ledige introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for flere specialer meget lavt.

Med henblik på at understøtte uddannelse i af speciallæger i hele landet trådte 4-årsreglen i kraft i 2008. 4-årsreglen medførte at en nyuddannet læge, som udgangspunkt skulle være påbegyndt en hoveduddannelse senest 4 år efter første ansættelsesdag i den Kliniske Basisuddannelse (KBU). I 2014 blev 4-årsreglen ændret til en 5-års frist. I regeringsgrundlaget fra 2016 foreslås det at udvide til en 6-års frist.

Sammenfaldende med indførelsen af 4-års-reglen faldt antallet af ubesatte hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Syd fra 27% i 2009 til 8% i 2013. Efterfølgende steg antallet af ubesatte hoveduddannelsesforløb til 16% i 2014, 23% i 2015 og 25% i 2016.

Samtidig er det samlede optag på medicinstudiet Danmark øget flere gange over årene og senest foreslås det i Lægedækningsudvalgets rapport fra 2017 at udvide antallet af medicinstuderende ved Aalborg Universitet.

Syddansk Universitet har i flere år været udfordret af, at op mod 20% medicinstuderende med bachelorgrad forlader Syddansk Universitet for at tage deres kandidatuddannelse ved især Københavnsk Universitet. De tomme kandidatpladser er i varierende grad blevet fyldt op med studerende, der har taget deres medicinske bacheloruddannelse i et andet EU-land. I Lægedækningsudvalgets rapport fra 2017 foreslås det, at begrænse de studerendes mulighed for at flytte universitet efter afsluttet bachelor.

Efter afsluttet medicinstudie fordeles de færdiguddannede kandidater efter et lodtræknings-og valgsystem til ledige KBU stillinger spredt udover hele Danmark.

Det kunne i et projekt være interessant at undersøge:

  • Er der forskel på kvote 1 og kvote 2 studerendes studielængde?
  • Er der forskel på kvote 1 og kvote 2’s målrettethed mod valg af speciale, påbegyndelse og gennemførelse af hoveduddannelsesforløb?
  • Hvilke faktorer har betydning for udsættelse af hoveduddannelsesforløb og med hvor stor andel indgår de forskellige faktorer?
  • Hvor stor en andel af KBU-læger i Region Syddanmark gennemfører også deres hoveduddannelsesforløb i regionen?
  • Hvor stor en andel læger ansættes i speciallægestillinger efter gennemført hoveduddannelsesforløb i Region Syddanmark

Vil du gerne hjælpe os med at blive klogere samtidigt med, at du selv udvikler dig?
Så send en motiveret ansøgning med angivelse af hvilken vinkel du finder særligt interessant i forhold til dit speciale. Herudover bedes du fremsende andre relevante dokumenter og skrive hvornår du ønsker at påbegynde projektet.

Ansøgningsfrist
Vi har angivet 17. april som ansøgningsfrist; Men forbeholder os retten til at indkalde ansøgere undervejs. Så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt via linket her på siden.

Hvis du gerne vil vide mere om at være specialestuderende hos Region Syddanmark kan du finde flere informationer på vores hjemmeside og i en folder du finder HER


Ansøgningsfrist d. 17.04.2017

Graduate/trainee
Studieprojekt/speciale
Fyn
Nordjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed


Opslag oprettet d. 07.03.2017, sidst opdateret d. 07.03.2017




Region Syddanmark - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Card image cap
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.regionsyddanmark.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)