AC’ere til styring og udvikling af regnskabet i SKAT

SKAT

Vil du være med til at styrke forvaltningen af det danske skattevæsen? Har du erfaring med eller interesse for styring og udvikling af komplekse opgaver? Og har du gåpåmod, arbejder du systematisk, og har du lyst til udfordringer, er du måske vores nye kollega i SKATs kontor for Revisionsopfølgning og Regnskab § 9.

Om stillingen – dine arbejdsopgaver
Vi søger en eller flere kolleger til håndtering af forretningskritiske opgaver på regnskabsområdet i en kompleks statslig organisation og i et kontor, som er oprettet som led i at få ’SKAT ud af krisen’. Overordnet kommer du til at bidrage til fastsætte rammerne for SKATs driftsregnskab, sikre at regnskabet er kor-rekt samt indgå i projekter blandt andet med henblik på at skabe gode løsninger på tværs af koncernen. Opgavetyperne er derfor forskellige og kan have såvel drifts- som projektmæssig karakter. Af samme grund er både generalister og specialister relevante for stillingen.

Opgaverne vil bl.a. kunne omfatte:

• Udarbejdelse af vejledninger, instrukser mv.

• Styring og optimering af processer i relation til regnskab

• Kvalitetssikring af regnskaber ved kontroller, afstemning og godkendelser

• Udvikling og styrkelse af gældende beskrivelser og principper for regnskab

• Skriftlig sagsfremstilling, forelæggelser mv. for topledelse og departement

Du vil desuden skulle indgå i en styrkelse af vores koordinering og håndtering af relationer med eksterne parter såsom Rigsrevisionen, Skatteministeriets koncernrevision og Skatteministeriets departement samt internt med de øvrige forretningsområder i SKAT og virksomheder på Skatteministeriets område.

Om dig – dine kompetencer
Du kan have erfaring fra en offentlig eller privat virksomhed og gerne med arbejde inden for økonomi, regnskab og/eller budget. Du er positiv over for faglige udfordringer, kan lide at formulere dig på skrift samt har et ønske om at bidrage til at skabe forandringer.

Nyuddannede med de rigtige forudsætninger vil ligeledes komme i betragtning, idet vi både har et indkøringsforløb og forventer, at du uanset erfaring kan nikke genkendende til, at du:

• Har en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx cand.merc., cand.merc.aud., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lign.

• Har et højt fagligt niveau og evne til at opnå resultater, dokumenteret fx gennem hidtidig beskæfti-gelse og/eller karakterer fra uddannelse

• Har interesse for styring i en kompleks politisk styret organisation, gerne med viden om og erfaring med regnskab eller revision

• Har lyst til at tage et selvstændigt ansvar og er fagligt ambitiøs

• Evner at formulere dig kortfattet, klart og præcist især på skrift, men også i tale

• Har gode samarbejdsevner og en konstruktiv tone og tilgang – også socialt

Om os – dit kontor
Kontoret for Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 består af 10 medarbejdere og en kontorchef og er placeret i forretningsområdet Økonomi. Kontoret har det overordnede ansvar for at sikre opfølgning på revisionsanbefalinger samt kvalitetssikring og godkendelse af SKATs regnskab under finanslovens § 9. Arbejdsformen er kendetegnet ved at være dynamisk men fokuseret, mens arbejdstonen er præget af, at der er højt til loftet og en uformel omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”søg jobbet” senest tirsdag den 28. marts 2017. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kontorchef Aleksander Stii på telefon 2029 8535.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Afhængig af erfaring og kompetencer vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Der vil i de kommende år ske en ændret organisering af skatteforvaltningen som led i regeringens plan for Et nyt skattevæsen.”

Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 28.03.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 08.03.2017, sidst opdateret d. 08.03.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Card image cap
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)