Engageret farmaceut/kemiker til barselsvikariat på Sygehusapotek Fyn

Region Syddanmark

Sygehusapotek Fyn søger en engageret farmaceut, cand. Scient. eller civilingeniør med relevant baggrund til et barselsvikariat. Der er tale om en midlertidig stilling, der er begivenhedsbestemt. Stillingen har en forventet varighed på 14 måneder.

Stillingen er i Serviceproduktionen, som fremstiller klar til brug medicin ud fra farmaceutiske specialiteter, hvoraf en stor del fremstilles patientspecifikt. Produktionen omfatter kobling af penicilliner og andre antibiotika, fremstilling af diverse injektionsvæsker, præparater til smertebehandling (smertekassetter) og parenteral ernæring. Afdelingen beskæftiger medhjælpere, farmakonomer, laboranter, farmaceuter og kemikere, som supplerer hinanden godt med hver deres kompetencer.

Det er vigtigt, at du kan holde mange bolde i luften og er løsningsorienteret. Du skal kunne tage beslutninger alene og i sparring med erfarent personale. Du skal kunne arbejde selvstændigt og finde motivationen i dine arbejdsopgaver, og du skal være god til at arbejde på tværs i organisationen. Dit arbejde skal naturligt omfatte fokus på kvalitetsstyring og god dokumentationspraksis. Det er en fordel, hvis du har en god faglig forståelse for GMP og lægemiddelproduktion, men ingen forudsætning.

Af arbejdsopgaver kan nævnes:
Deltage i funktionens daglige drift

Godkendelse af forskrifter og batchdokumentation

Kvalitetssikringsopgaver herunder bl.a. reklamations- og afvigelsesbehandling og udarbejdelse af SOP’er

Stillingtagen til nye produkter i samarbejde med øvrige funktioner på Sygehusapoteket, OUHs afdelinger og Serviceproduktionens personale

Vi tilbyder:

  • En alsidig arbejdsplads med plads til udfoldelse og initiativ.
  • En velfungerende afdeling med gode kolleger og en fri og åben dialog.
  • Et frit og selvstændigt arbejdsmiljø, der er præget af engagement.
  • Efteruddannelse efter behov.

Vi opfordrer både erfarne og nyuddannede farmaceuter/kemikere til at søge stillingen.

Ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesforhold med udgangspunkt i gældende overenskomst, idet der forventes en forhandling om kvalifikationstillæg i forhold til dine personlige kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge og vil ligge i tidsrummet kl. 7.00 - 17.00 efter aftale.

Tiltrædelsestidspunkt er 1.juni 2017. Det forventes, at ferieafholdelse sker efter tiltrædelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Line Fuglsang Nielsen tlf.: 20 51 70 45.

Stillingerne skal søges online på job.regionsyddanmark.dk, jobnr. 199837

Ansøgningsfristen er mandag den 10. april 2017 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdes i ugerne 16 og 17.

Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 230 medarbejdere. Egenproduktionen omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder også produktion af klar-til-brug lægemidler.


Ansøgningsfrist d. 10.04.2017

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn
Kemi, Biotek & Materialer
Medicinal & Sundhed
Data & analyse
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Produktion
Teknik


Opslag oprettet d. 16.03.2017, sidst opdateret d. 16.03.2017




Region Syddanmark - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Card image cap
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.regionsyddanmark.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)