Fuldmægtig, advokat eller cand.merc.(jur.) med erfaring inden for M&A

Accura

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du klar på at prøve dig selv af på den helt store scene?

Hos Accura udvikler vi nogle af branchens bedste M&A advokater, og vi søger netop nu efter nye stærke kræfter, som har ambitioner om at være med helt i front på nogle af de mest spændende transaktioner. Afhængigt af dit erfaringsniveau, er det vores ambition hurtigt at udvikle dig til at indgå i vores stærke gruppe af projektledere. Du bliver en del af et transaktionskontor med et pulserende miljø, hvor du vil opleve en enorm holdånd. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer, som altid er klar på sparring, og som har et drive, du ikke kan undgå at blive smittet af.

Velkommen til Accura
Vores M&A-afdeling tæller i dag 5 partnere og 22 advokater, fuldmægtige og cand.merc.(jur.). Accura rådgiver i forbindelse med de allerstørste danske og udenlandske M&A-transaktioner, men også i forbindelse med en lang række mindre og mellemstore M&A-opgaver.

Projektledelse
Som projektleder holder du alle boldene i luften og sørger for, at vores mange juridiske afdelinger leverer både M&A-orienterede kerneydelser og juridiske ydelser inden for deres fagområde. Projektlederen sørger for at styre processen således, at samarbejdet med kundens andre rådgivere forløber gnidningsløst. Projektlederen styrer endvidere samarbejdet med vores mange juridiske samarbejdspartnere i hele verden. Dine opgaver vil blandt andet indebære:

  • juridisk due diligence
  • struktureringsovervejelser
  • finansiering
  • udarbejdelse af transaktionsdokumenter
  • deltagelse i forhandlinger

Få mentorsparring og løbende udvikling
Til at støtte dig får du et individuelt udviklingsforløb, der adresserer både dine styrker og svagheder. Det indebærer også, at du får tæt sparring med vores mere erfarne kolleger, som sørger for, at du bliver løftet og får redskaber, der gør dig i stand til at lede projekterne.

´ Advokat, fuldmægtig eller cand.merc.(jur.) med M&A-erfaring

  • Du er fuldmægtig, advokat eller cand.merc.(jur.), og du har mindst 3 års erfaring med M&A.
  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau.
  • Du har sans for kundernes kommercielle behov, og du kan rådgive om komplicerede erhvervsjuridiske spørgsmål i et letforståeligt sprog.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte associeret partner, Brian Bundgaard, på tlf. 30 78 66 69, eller HR-konsulent, Billa Bruun Gramkov, på tlf. 30 78 66 65.

Send dit CV og ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.

OM ACCURA
Accura er blandt de førende advokatfirmaer i Danmark. Vi er godt 175 medarbejdere, heraf 100 jurister, som rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt private selskaber og deres ejere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer. Herudover får vores medarbejdere sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer, og vi fejrer vores succeser.


Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 27.04.2017, sidst opdateret d. 12.05.2017




ACCURA - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Accura rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt succesrige mellemstore private selskaber, deres ejere og visse personer med stor nettoformue.

Placering
Tuborg Boulevard 1
2900 Hellerup
Storkøbenhavn
Branche

Advokat & Revision

Advokat & Revision rummer udelukkende advokat og revisionsfirmaer. Der er mange hundrede små og store firmaer i branchen.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.accura.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://nyuddannet.dk/job/997414/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT