Informationsarkitekter til Løsningsarkitektur og Test

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Bliver du drevet af at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og it på nogle af Danmarks største it-systemer, så har vi stillingen til dig.

Løsningsarkitektur og Test er et it-fagligt stærkt udviklingskontor, hvor den langsigtede strategiske udvikling udspringer af den praktiske erfaring fra opgaver i hele SKAT. Med en central placering i SKATs forandringsprojekter, specificerer vi innovative løsninger til understøttelse og effektivisering af SKATs forretning og it-drift.

Udadvendt rolle i spændingsfeltet mellem forretning og it
Som informationsarkitekt bliver du en aktiv spiller mellem forretningen og it. Dit ansvarsområde er at analysere forretningens behov, dokumentere forretningsprocesser og krav, samt definere servicesnitflader og bidrage til vedligeholdelse af en tværorganisatorisk begrebsmodel.

Du vil deltage i et til flere it-projekter enten i forbindelse med nyudvikling eller i driftsprojekter. Din fornemmeste opgave bliver at fungere som brobygger imellem it og forretning. Med din analytiske sans og din evne til at se hver opgave som del af en større helhed, bidrager du i store og kritiske it projekter.

Vi giver dig rammerne for, at du kan arbejde grundigt, og opnå en høj faglighed. Du indgår i et team af informationsarkitekter, der løser lignende opgaver og har her rig mulighed for at sparre og udfordre dine kolleger fagligt. Du forstår at argumentere og advokere for vores arbejdsmetoder. Du er åben over for nye tiltag og bidrager til at indarbejde dem, så de er i overensstemmelse med eksisterende rammer.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte at:

  • udarbejde begrebs-, informations- og servicemodellering
  • rådgive og være udførende i følgende teknikker: Proces- og use case modellering
  • analysere forretningens behov og sikre en serviceorienteret tilgang til it-understøttelse af SKATs forretning
  • undervise og rådgive i SKATs modelleringsmetode og modelleringsværktøjer
  • udføre governance-arbejde, herunder bl.a. at bidrage til videreudvikling og vedligehold af vores omfattende metadata repository
  • samarbejde med it-arkitekter i forhold til at specificere konkrete forretningsløsninger.

Du har en stærk forretningsforståelse og et veludviklet strukturgen
Du har en stærk forretningsforståelse kombineret med it-metodiske kompetencer. Du kan lide at analysere komplekse problemstillinger. Du har gode kommunikationsevner, og er absolut en teamplayer. Du er initiativrig og kreativ, og du trives sammen med kolleger med forskellige kompetencer og baggrunde. Du er struktureret og metodestærk.

Dine faglige kompetencer omfatter erfaring med:

  • kravspecificering af it-løsninger herunder forretnings- og dataanalyse
  • modelleringsmetoder til især: begrebs-, informations- og datamodellering samt use case modellering fx i UML
  • procesmodellering fx i BPMN
  • XML.

Du har en relevant videregående it-uddannelse, fx cand.it, cand.scient.bibl. eller lign. Du er muligvis nyuddannet.

Digital udvikling – din afdeling
Digital udvikling er en del af forretningsområdet It og Data, som understøtter digitaliseringen i SKAT med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 5. juni. Spørgsmål besvares gerne af informationsarkitekt Barbara Hammer-Aebi på 72374844 og kontorchef Mette Kurland på 72388462.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver foreløbig Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Der vil i de kommende år ske en ændret organisering af skatteforvaltningen som led i regeringens plan for "Et nyt skattevæsen".

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 05.06.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software
Internet & Multimedia


Opslag oprettet d. 01.05.2017, sidst opdateret d. 01.05.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Card image cap
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://nyuddannet.dk/job/998784/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT