Når du har læst vores 3-trins-guide, lover vi, at du er fuldt klædt på til voksenlivet.

1. Få tjek på fagforening og a-kasse

Hvad enten du har scoret drømmejobbet, eller du er ledig og på udkig efter den helt rette stilling, er a-kassen den, der forsøger dig, når du er ‘in between’ jobs.

Hvis du er arbejdsløs, skal du senest 14 dage efter, du har fået karakter for din sidste eksamen, ændre dit medlemskab fra studerende til nyuddannet hos din a-kasse. Det betyder, at du går fra et billigt eller måske endda gratis studiemedlemskab til at betale almindelig medlemskontingent, som ligger i omegnen af 450-500 kroner om måneden.

Hvis du derimod har scoret et job, skal du også senest 14 dage efter, du har fået karakter for den sidste eksamen, ændre dit medlemskab fra studerende til nyuddannet/dimittend. Selvom du starter i nyt job og ikke tænker, at du får brug for a-kassen, er det altid en god idé at være forsikret mod arbejdsløshed.

Når du har tjek på a-kasse-situationen, bør du også overveje at melde dig ind i en fagforening. Er du blevet opsagt uden grund? Eller får du ikke den løn, du er berettiget til? Så er fagforeningen din ‘go to guy’, der hjælper dig, når du har brug for hjælp.

2. Opdatér budgettet 

Når du skifter SU’en ud med dagpenge eller løn, kommer dine udgifter og indtægter også til at ændre sig, og derfor er det en rigtig god idé at opdatere dit budget.

Her er nogle af de udgifter, der kan komme til at ændre sig: 

  • Bolig - hvis du eksempelvis går fra ungdomsbolig til almindelig lejlighed. 
  • Studieforsikring - når du ikke længere studerer, ændrer prisen på dit medlemskab sig også, hvis du tidligere har nydt godt af en studieforsikring. 
  • Transport - måske har du fået et job, der gør, at du har brug for en bil. 
  • Kontingent til a-kasse og fagforening.

Husk også at opdatere din forskudsopgørelse, når din indtægt ændrer sig, så du ikke ender med at få smæk af skattefar :-). 

3. Overvej dine økonomiske prioriteter 

Selvom du får et højere rådighedsbeløb, når du vinker farvel til SUen, er det ikke sikkert, du skal til at leve som en konge og fyre penge af på tøj og latte. Stop op og overvej, hvad du i fremtiden gerne vil med dine penge.

Her er et par forslag:

  • Større opsparing eller investering
  • Rejser
  • Bil
  • Indskud til lejlighed eller udbetaling til bolig
  • Større gaver til dine kære
  • Flere restaurantbesøg

Er du klar til at indtage voksenlivet? God fornøjelse ??


 

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis penge-app, der hjælper over 330.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger dine penge på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler afsted til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.