Emil Millang er en mand, der har været vidt omkring. Han startede sin karriere, purung, som runner og assessor assistant for Go' morgen Danmark. Derefter tog det ene job det andet. I mange år tippede han rundt i tv-land og har været forbi diverse boligprogrammer samt comedy og tv-serier på TV 2 Zulu. Emil ved om nogen, hvad det vil sige at ændre retning.  

Blomstrende karriere som indspilningsleder 

Emil var ved at få tegnet sig en ret fin karriere som indspilningsleder, hvor han ledte filmholdets arbejde under optagelserne. Han havde kort forinden stået som indspilningsleder på hele første sæson af Mick Øgendahls tv-serie Tomgang, og efterfølgende fik Emil jobbet som indspilningsleder på første sæson af Jonathan Spangs tv-serie Lillemand. Et job som flere inden for tv-industrien havde sendt lange øjne efter, og som havde pyntet både på CV`et men bestemt også på kontoen. 

Det så derfor umiddelbart ud som om, at Emil havde fundet sin rette hylde. Men det ulmede under overfladen. Som Emil forklarer det, var hans stressniveau slet ikke gearet til jobbet som indspilningsleder. Desuden var der andre ting, som trak. Der var opstået en stigende lyst inde i Emil, som han ikke længere kunne undertrykke. Han ville gerne skrive.  

Det var svært at sige: ”Jeg skal det her”

En dag stod muligheden foran ham. Emil havde månederne forinden søgt en stilling som manuskriptforfatter-assistent på ungdomsserien SJIT Happens. Et job hvor han skulle starte forfra på ny med ydmygt at lave kaffe og tage noter. Nu havde han så fået jobbet og skulle fortælle sin chef, at han havde tænk sig at sige op.

Som Emil forklarer det, var det svært at sige: ”Jeg skal det her”. Både over for sig selv, og specielt over for sin chef. Jobbet som indspilningsleder havde givet ham økonomisk stabilitet, og nu stod han så med et job til nærmest ingen penge. Emil havde gennem tiden opbygget en venskabelig relation til sin chef, så den dårlige samvittighed ved at skuffe ham var også væsentlig for, at det var svært at sige op.  

Og den dårlige samvittighed blev bestemt ikke mindre af, at han blev tilbudt 10.000 kroner ekstra, hvis han ikke sagde op. ”Helt lille og selvværdsagtig så er man sådan: Shit, det er jeg virkelig ked af, men det er jeg fandme nødt til”. Emil stod fast. Karrieskiftet var taget.  

Fortrød ikke et øjeblik 

Det blev til en hel sæson som manuskriptforfatter på serien SJIT Happens. En tid hvor Emil måtte ”dobbelt jobbe” for at få hverdagen til at hænge sammen. Han var i perioden både ansat som manuskript assistent og social media manager på serien. Han har dog ikke fortrudt det ét eneste minut. Jobbet som manuskript assistent var mere end bare et job. Det var talentudvikling på et højere plan, end Emil hidtil havde oplevet. På daværende tidspunkt betragtede han det nærmest som en form for uddannelse. 

Den Danske Filmskole 

Men én ting er selvuddannelse, noget andet er at få papir på sine kundskaber. Emil havde tidligere søgt ind på Den Danske Filmskole og fået afslag, men nu gjorde han forsøget for anden gang. Mens han sad midt i ansøgningsprocessen, tog livet dog en mørk drejning: Hans far gik bort. 

Emil var derfor ikke mentalt på toppen den efterfølgende tid, så ansøgningen til Den Danske Filmskole blev droppet. Han ikke kunne koncentrere sig, og hver gang han prøvede, var resultat ikke tilstrækkeligt. ”Jeg følte, at jeg ikke havde tid mentalt til at sidde med det. Så jeg droppede det og tænkte: Pyt med det. Det bliver enten om 2 år, eller også bliver det ikke”

En dag var der dog en kollega, der henvendte sig. Det var en studerende, som var droppet ud af manuslinjen; den linje som Emil ellers ville have søgt ind på. Årgangen var på daværende tidspunkt halvandet år inde i studiet, men man kunne alligevel søge ind, hvis man havde skrevet en film eller en episode af en tv-serie. På det tidspunkt havde Emil lige skrevet sin første episode af SJIT Happens, som var kommet på tv. Så han søgte pladsen – og kom ind. Og dermed var endnu et karrieskift en realitet.  

Det er aldrig for sent 

På trods af at hans handlinger måske siger det modsatte, så var Emil denne gang bange for at skifte karriere. Der lå en underliggende følelse af, at det var for sent. Den følelse var, ifølge ham selv, både super intimiderende og også enormt svær at overmande. Tingene faldt derfor også først på plads for ham, da han var kommet til den erkendelse, at det aldrig er for sent at skifte karriere. ”Der er jo folk, der skifter karriere, når de har fået to børn. Hvor de tænker: Hey, nu skifter jeg karriere, for det kan jeg. Så det er aldrig for sent at gå i gang [...] Skibet er først sejlet – når du lader det sejle”.

Det svære skridt

Som det fremgår, er Emil Millang en mand med mange erfaringer i bagagen. Og man kan være sikker på, at han aldrig lader sig nøjes. Hvis der er noget, han sætter sig for, så fører han det også ud i livet. Karriereskift kan umiddelbart føles som en kringlet affære. Men dybest set handler det blot om at have modet. Ifølge Emil Millang kan et karrieskift nok føles uoverskueligt – men det er kun, fordi man vælger at anskue det sådan.