Get latest jobs before others

Uddannet pædagog, gerne med specialpædagogisk erfaring, til Det Særlige Dagtilbud Regnbuen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Uddannet pædagog, gerne med specialpædagogisk erfaring, til Det Særlige Dagtilbud Regnbuen
Kom med din specialpædagogiske rygsæk og bliv en del af et fantastisk tværfagligt fællesskab

I Regnbuen får du både det og verdensklasse kolleger. Lyder det for godt til at være sandt? Måske har du ikke været i et specialpædagogisk dagtilbud før og tænker, at det kan det ikke være. Men læs lige videre alligevel, for vælger du os, så kan vi garantere en hverdag fra den 1. februar 2025, hvor mening, variation og et godt arbejdsmiljø bliver en del af dit arbejde 37 timer ugentligt.

Hvem er vi?
Vi er 18 energiske kolleger, som hver dag tager imod 24 børn i alderen 0-6 år med varige funktionsnedsættelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, primært autismespektrumsforstyrrelse (§ 32). Vores børn er primært non-verbale og kommunikerer derfor ved brug af konkreter og visuelle hjælpemidler.

Uanset om du møder vores pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, gårdperson, køkken- eller rengøringspersonale, så arbejder vi alle for et sundt fællesskab for de sårbare og sensitive børn. Sådan et fællesskab forpligter, derfor prioriterer vi at bruge tid sammen for at udvikle os selv og hinanden.

Klik her og tag et kik ind i Regnbuen

Hvem er du?
Udover at være en verdensklasse kollega i det nære, så er du mester i at være nærværende og skabe struktur og tryghed omkring dig med en tydelig og anerkendende tilgang.

Måske har du arbejdet med PODD, PECS, tegn til tale eller andre kommunikationsformer – hvis ikke, så lærer vi dig det. Du skal kunne formulere dig på skriftligt og mundtligt dansk og naturligvis kunne reflektere over vores pædagogiske praksis.

Vi ønsker, at er du frisk på at hoppe på en tandem eller ladcykel og tage børnene med ud i vores skønne grønne lokalområde eller springe i vores varmtvandsbassin og træne med børnene.

Desuden har vi også brug for, at du

  • er uddannet pædagog, gerne med specialpædagogisk erfaring.
  • brænder for et stærkt forældresamarbejde og en struktureret hverdag med udgangspunkt i både barn og fællesskab.
  • har lyst til at arbejde specialpædagogisk med struktur, totalkommunikation og low arousal.
  • møder hverdagen med en anerkendende tilgang, også når der er udfordringer.
  • har et smittende humør og et positivt livssyn.

Din regnbue af opgaver
Hos os er dagene aldrig ens. Du vil arbejde tæt sammen med vores dygtige terapeuter. Vi har opgaver på tværs af huset, men også et tæt samarbejde med tale-høre-konsulent og psykolog.

Derudover tilbydes fast tilrettelagt supervision, to årlige personaledage, mulighed for indflydelse på dine arbejdsdage, og i løbet af året bliver personalet klædt på fagligt via spændende oplæg.

Her finder du os
Regnbuen ligger på Rubinsteinsvej 53 i Sydhavnen. Vi har åbent alle hverdage kl. 7.45-16.45.

Vi er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune, som består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Vi holder personalemøder en del onsdage til kl. 20.00.

Kig forbi vores hjemmeside

Til sidst lidt praktik
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Dorte Dideriksen på 23 37 31 25.

Send os verdens bedste ansøgning
Kan du se dig selv hos os? Så skriv en ansøgning, som vi ikke kan modstå.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 24. november 2024
Vi inviterer løbende til samtaler for at se, om vi har god kemi.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2682787//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.