Get latest jobs before others

Vil du være vores kommende kollega? Specialbørnehaven Birken søger pædagogisk personale pr. 1.1.2025

Aalborg Kommune



Vil du være vores kommende kollega? Specialbørnehaven Birken søger pædagogisk personale pr. 1.1.2025

Del jobopslag ved at kopiere linket

Vi søger to pædagoger til henholdsvis en fast stilling og til en begivenhedsansættelse (barselsvikariat). Begge stillinger er 37 timer ugentlig. Begivenhedsansættelsen forventes at løbe frem til oktober 2025.

Specialbørnehaven Birken er organiseret i Fagcenter Børn og Unge og er en del af et fællesskab med de øvrige specialbørnehaver (Væksthuset, Barnets Hus og Stampe). Specialbørnehaven Birken er et kommunedækkende §83 specialbørnehavetilbud, hvor børnene visiteres hertil gennem et centralt visitationsudvalg.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der har behov for særligt tilrettelagt hjælp og støtte. Børnene er kendetegnende med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret og/eller ADHD eller beskrevet med forstyrrelser/vanskeligheder indenfor disse områder. Der kan dog fremadrettet også visiteres børn med andre diagnoser. Børnehaven er normeret til 24 pladser.

Tilgangen til det pædagogiske arbejde er anerkendende, relationelt og ressourceorienteret. Det er gennem et højt engagement og en veldefineret faglighed vi kan støtte barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring bedst muligt, sådan at barnet udvikler mestringsstrategier til gavn for fremtidslivet.

Der arbejdes i hverdagen ud fra en visuelt understøttet tilgang med vægtning af genkendelige rutiner, forudsigelighed og en kendt struktur. Der er fokus på udvikling af sociale kompetencer i små børnefællesskaber, så det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse understøttes bedst muligt.

Det pædagogfaglige miljø planlægges ud fra viden om relationskompetence, Teacch, Social stories, neuropædagogik/psykologi. Fokus er at give sikkerhed og kontinuitet samt udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

Specialbørnehaven Birken er, i samarbejde med de øvrige specialbørnehaver i kommunen, en del af en udgående funktion, som handler om at give råd og vejledning omkring hvordan specialpædagogik kan tænkes ind i almenområdet.

Vi søger to pædagoger gerne med erfaring indenfor 0-6 års området;

  • Gerne med viden og erfaring indenfor både almen pædagogik og special pædagogik
  • Kan sikre / understøtte en mangfoldighed i læringsmiljøer. Herunder, at betragte udelivet som et af mange læringsmiljøer
  • Er reflekterende i det pædagogiske arbejde og er i stand til at opstille faglige mål, arbejde systematisk med dem, samt evaluere på dem
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og er interesseret i at tilegne dig ny viden og udvikle egen pædagogisk praksis
  • Har gode kommunikationskompetencer, både skriftligt og mundtligt
  • Mestrer og vægter et udvidet forældresamarbejde- inddrager forældre i at finde meningsfulde løsninger
  • Er stabil, fysisk og psykisk robust
  • Du har kørekort og kører bil
  • Forstår betydningen af, og kan se det spændende i, at være ansat i en politisk ledet organisation

Vi kan tilbyde:

  • En hverdag, hvor der planlægges ud fra viden om forudsigelighed, struktur, anerkendelse, glæde og respekt for det enkeltes barns udviklingsniveau
  • En arbejdsplads, der bygger på værdierne: professionalisme, fællesskab og udvikling
  • En arbejdsplads med åbenhed, respekt, tillid og fleksibilitet
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på arbejdsmiljøet, bl.a. ved at være opmærksom på at hjælpe hinanden og være nysgerrig på intentionerne bag en handling.
  • Et fagligt fokus på Det udvidende forældresamarbejde og De udgående funktioner
  • En ledelse, som er tydelig, anerkendende og har tæt kontakt til den pædagogiske praksis

Angiv i ansøgningen, hvilken af de to stillinger du søger eventuelt begge to.
Arbejdsstedets adresse: Specialbørnehaven Birken, Storemosevej 31-33, 9310 Vodskov

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Der indhentes der reference og straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Vil du vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Tønnesen på tlf: 99317050

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 51.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
02.12.2024

Kontaktperson
Charlotte Tønnesen +4599317050

Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2684955//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.