Get latest jobs before others

Sygeplejerske til fast dagvagt med særlig medicinfunktion søges – mulighed for deltid og fleksjob

Region Hovedstaden



Vi søger en ekstra sygeplejerske til at være medicinansvarlig i dagvagt på vores lungemedicinske sengeafsnit på Hvidovre Hospital.

Vi har tidligere haft en farmakonom i fremmøde, der håndterede medicin til vores indlagte patienter, men vi har nu et ønske om at trække funktionen tilbage i sygeplejen.
Vi har allerede to sygeplejersker i denne funktion, men ønsker at udvide teamet med endnu en.

I praksis består funktionen bl.a. af nedenstående opgaver og ansvarsområder:

  • Dispensere og administrere morgen- og frokostmedicin
  • Identificere patienter der kan være selvadministrerende sammen med deres sygeplejerske og dosere dosisæsker
  • Pakke medicin til udskrivelse
  • Dispensere og administrere IV til morgen og frokost
  • Dispensere IV til aftenvagten
  • Oplære patienter i ny inhalationsmedicin
  • Sparre med stuegangsgående læger om medicin ordinationer, interaktioner, etc.
  • Samarbejde med farmakonomer om medicinservice, sortiment mm.

Det vil ikke være alle opgaver, der skal løftes dagligt, men tilpasses ud fra patienternes behov, fremmøde af kolleger og de opgaver, der er den pågældende dag.
Opgaverne tilpasses sammen med dig og dine kolleger, og de kan justeres gennem dagen for at sikre dit arbejdsmiljø og flow.

Arbejdsmiljø og personale
Som afdeling tilbyder vi dig at blive en del af en dynamisk personalegruppe, der har et godt og sundt arbejdsmiljø, høj trivsel og fokus på det gode samarbejde. Vi arbejder på tværs af faggrupper og har et fladt hierarki, hvor alles mening og input vægtes højt.
Der er mulighed for at deltage i faglige arrangementer med fast undervisning to gange ugentligt, temaeftermiddage og kompetenceudviklingsprogrammer, men vi har også mange sociale arrangementer, både i og uden for arbejdstiden.

Du kan finde os på instagram på: hvh_lungemedicin_220 – her får du et indblik i vores hverdag!

Introduktion på afdelingen
Vores onboardingprogram til nyansatte varer et helt år. Her tilknyttes du en af vores to mentorer, der tilrettelægger et skræddersyet program, som er tilpasset dig ud fra ønsker, erfaring og kompetencer.
Der vil være faste samtaler med din mentor og leder efter 4 og 8 uger samt efter 3, 6, 9 og 12 måneders ansættelse.
I de første 4-6 uger er du uden for normering, hvor der er plads til grundig oplæring, så du kan fordybe dig i dine nye arbejdsopgaver samt lære både afdelingens arbejdsgange, patientgrupperne og personalet at kende.

I løbet af det første år tilbydes du kurserne:

  • Start i sygeplejen
  • Rationel medicinhåndtering for nyuddannede sygeplejersker
  • Rationel medicinhåndtering – MAS kurset for erfarne somatiske sygeplejersker

Har du interesse for at fordybe dig i nogle af de patienter, vi har på afdelingen, kan vi efterfølgende tilbyde dig at deltage i:

  • Godt på vej i sygeplejen
  • Lungemedicinsk specialekursus

Kvalifikationskrav
Vi forventer, at du er indstillet på at indgå i både det særlige MAS team (medicin ansvarlige sygeplejersker), men også vil være en del af vores store sygeplejefaglige personalegruppe og komme med faglige input til arbejdsgange og patientplaner.
Af formelle krav forventer vi af dig, at du har:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Grundlæggende kendskab til farmakologi og interesse for at specialisere sig heri
  • En struktureret og omhyggelig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Kendskab til Sundhedsplatformen, MDA modulet og FMK

Ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse per 1. januar 2025 eller efter aftale og er som udgangspunkt på 20-32 timer/ugentligt med hver 3. weekend og kun fremmøde i dagstid.
Det er muligt at ansættes på fuldtid, men timerne derover vil præsteres med ansvar for patienter.

Det er muligt at søge et barselsvikariat hos os, hvis dette har interesse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2024, og vi holder samtaler i uge 48.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål, så kontakt oversygeplejerske: Irene Borup på tlf. 38621995 / mail: [email protected]

Afdeling: Ny org

Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (23 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2686138//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.