Get latest jobs before others

Skolefraværsrådgiver til Københavns Kommunes skolefraværsindsats (2025-2028) | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Skolefraværsrådgiver til Københavns Kommunes skolefraværsindsats (2025-2028)
Har du en praktisk og løsningsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge?Vil du være med til at skabe rammer, der sikrer stabilt fremmøde og trivsel i skolen?

Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse søger en engageret skolefraværsrådgiver til målrettet indsats mod skolefravær på Rødkilde Skole i Vanløse. Du vil få en nøglerolle i et tværfagligt samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF), nærmere bestemt Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse (BBU BHV)

Københavns Kommune har siden 2021 haft skolefraværsrådgivere ansat på enkelte folkeskoler. I Brønshøj, Husum og Vanløse er der på nuværende tidspunkt skolefraværsrådgiver på Tingbjerg Skole. Ordningen udvides nu til flere skoler i perioden 2025-2028, hvilket for vores område betyder, at Rødkilde Skole pr. 1. januar 2025 tilknyttes en skolefraværsrådgiver.

Som skolefraværsrådgiver bliver du en vigtig del af en innovativ indsats, hvor vi med tværfagligt samarbejde og indsatser skaber nye veje til at støtte børn og unges skolegang.

Du skal som skolefraværsrådgiver udelukkende arbejde med fraværsindsatsen, hvor du skal være med til at afdække og arbejde med de børn og unge, der har behov for ekstra støtte til at reducere bekymrende fravær.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Afholde samtaler med barnet/den unge og deres forældre for at afdække årsager til fraværet og bryde uhensigtsmæssige mønstre.
  • Støtte familien med at skabe struktur og rammer i hjemmet, der fremmer stabilt fremmøde i skolen.
  • Hvis nødvendigt, være til stede i hjemmet før skolegang for at hjælpe familierne med at etablere gode morgenrutiner og evt. følge barnet i skole i en periode.
  • Inddrage relevant netværk såsom kammerater, familie og fritidstilbud, som kan være med til at støtte barnet.
  • Sikre tæt opfølgning i samarbejde med familie, skole og skolesocialrådgiveren.
  • Sparring med skolens ledelse og det pædagogiske personale om eventuelle ændringer i praksis.

Vi søger en profil, der:

  • har en specialpædagogisk baggrund, gerne med erfaring fra et skolemiljø.
  • har en praktisk tilgang til arbejdet og trives med at tilrettelægge egen arbejdstid.
  • har en anerkendende tilgang til børn, unge og forældre og forstår vigtigheden af at opbygge tillidsfulde relationer.
  • er udviklingsorienteret og kan brobygge mellem civilsamfund, skole og socialforvaltning.
  • er udholdende og undersøgende, når du møder modstand, og har en stærk interesse for at forebygge fraværsproblematikker.
  • er komfortabel med at analysere fraværsdata og kan bruge denne indsigt til at målrette indsatsen.

Du vil være forankret i BBU BHV, men have din daglige gang på Rødkilde Skole. Vi forventer dog, at du også bliver et velkendt ansigt i BBU BHV.

Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse er én af de 5 enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med ca. 140 medarbejdere med socialfaglig, administrativ, psykologisk og pædagogisk uddannelsesbaggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår
For stillingen gælder, at der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Stillingen er tidsbegrænset, idet der er afsat midler i perioden 2025-2028.

Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet straffe- og børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Randi Ravnsø på 27 21 20 06 eller skolefraværsrådgiver Daniel Eriksen på 28 11 13 70.

Søg via linket senest mandag den 25. november 2024
Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. november 2024.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2686611//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.