Get latest jobs before others

Fuldmægtig til implementering og evaluering af EU's landbrugspolitik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Vil du være med til at skabe rammerne for den grønne omstilling af dansk landbrug og sikre gennemførelsen af EU’s landbrugspolitik i Danmark? Trives du med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem politik, jura og miljø- og landbrugsfaglig viden? Og har du blik for både detaljerne og de store politiske linjer? Så er du måske vores nye kollega!

Vær med til at tegne fremtidens grønne landbrugspolitik
Lige nu er landbrugets rolle i den grønne omstilling højt på den politiske dagsorden i Danmark og EU. Det er også omdrejningspunktet, når vi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø arbejder for at gennemføre EU’s landbrugspolitik (CAP) i Danmark, herunder etablering af en række støtteordninger, der både skal være med til understøtte grøn omstilling og sikre et konkurrence- og bæredygtigt dansk landbrug. Lige nu leder vi efter vores nye kollega, som får en vigtig rolle med at bidrage til, at landbruget når i mål med de ambitiøse politiske målsætninger.

Om jobbet
Vi søger en holdspiller, der har lyst til at dykke ned i de juridiske og tekniske detaljer af EU’s landbrugspolitik, og som samtidig har blik for det politiske niveau og er i stand til at omsætte sin viden til klare beslutningsoplæg til vores direktion og departement. Dine opgaver vil variere løbende, men vil bl.a. relatere sig til implementering og evaluering af EU’s nye landbrugspolitik. Du vil bl.a. skulle bidrage til opfølgning på og ændringer af den danske plan for implementering af EU’s nye landbrugsreform (CAP-plan). En plan, der tegner den strategiske retning for den grønne omstilling af dansk landbrug og danner rammen for udbetaling af ca. 7 mia. kr. til det danske landbrugserhverv om året. Ændringerne gennemføres i tæt dialog med fagenheder, EU-Kommissionen og relevante ministerier.

Du vil også få ansvar for opdatering og gennemførelse af den evalueringsplan, der er udarbejdet, og som skal sikre, at vi får viden om effekterne af den danske implementering af EU’s landbrugspolitik. Det indebærer bl.a. gennemførelse af udbud af evalueringsopgaver og tæt samarbejde med fagenheder og eksterne konsulenter.

Opgaverne vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med dine kompetencer og erfaring og kan desuden bestå i:

  • Forberedelse af ændringer til den danske CAP-plan, herunder udarbejdelse af bidrag til den politiske beslutningsproces
  • Koordinerende ansvar for gennemførelse af miljøvurderinger af ændringer til den danske CAP-plan
  • Dialog med EU-Kommissionen om CAP-planen og deltagelse i europæiske netværksaktiviteter om EU’s fælles landbrugspolitik (rejseaktivitet kan forekomme)
  • Udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg om EU’s fælles landbrugspolitik
  • Direktions- og ministerbetjening
  • Løbende analysearbejde

Om dig
Du har formentlig en samfundsfaglig kandidatuddannelse, og kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring. Viden om EU’s beslutningsprocesser og regulering vil være en fordel, ligesom viden om gennemførelse af evaluering og miljøvurderinger også er noget, vi leder efter. Det er dog ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Formår at dykke ned i de faglige og juridiske detaljer uden at miste blikket for helheden og de store linjer
  • Kan forenkle og klart formidle det komplekse, både mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at have en bred kontaktflade både internt i organisationen og til eksterne
  • Arbejder systematisk og effektivt
  • Har interesse for og/eller lyst til at komme tæt på EU’s landbrugspolitik

Vi arbejder på tværs i vores enhed og med resten af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og departementet, så åbenhed og evnen til at samarbejde er et must. Sidst men ikke mindst har du masser af gå-på-mod og lyst til at indgå i et stærkt og positivt fællesskab med dine kolleger.

Om os
Du bliver en del af Team CAP, hvor vi er 12 kolleger, der sammen har det tværgående ansvar for gennemførslen af EU’s landbrugspolitik i Danmark.

Team CAP er en del af CAP-enheden, som består af to teams, og hvor vi er 26 kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi har udover ansvaret for gennemførslen af EU’s landbrugspolitik i Danmark også ansvar for implementeringen af EU’s markedsordninger i Danmark. Vi arbejder på tværs i vores store organisation og har tæt kontakt til de faglige enheder, der bl.a. beskæftiger sig med politikudvikling inden for miljø, klima og biodiversitet, sagsbehandling, it-udvikling, økonomi osv. Vi har desuden tæt samarbejde med vores kolleger i Ministeriet for Grøn Trepart og Fødevareministeriet, ligesom vi har løbende dialog med interesseorganisationer og kontakter i andre lande og i EU-Kommissionen.

Vores opgaver har politisk bevågenhed, og vi har derfor en del direktions- og ministerbetjening, hvor opgaverne typisk skal løses med kort varsel. Men vi har også længerevarende udviklingsopgaver.

Hos os er det gode samarbejde i centrum, og vi hjælper hinanden og har en god, uformel tone. Vi har en høj faglighed og brænder for det, vi laver, og sætter en ære i høj kvalitet, også når hverdagen er travl. Vi prioriterer det sociale og er gode til at mødes om en fredagsøl, spise morgenmad sammen mv.

Når du starter i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, bliver du tilknyttet en mentor, og du får en grundig oplæring, hvor vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for dine fagområder. Der er god mulighed for at deltage i fagligt relevante kurser og sætte dit eget præg på opgaveløsningen.

Du får en alsidig hverdag med et stort selvstændigt ansvar på en moderne arbejdsplads med flekstid og høj fleksibilitet.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Tiltrædelse den 1. februar 2025 (eller snarest muligt).

Nærmere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Line Andersen på tlf. 21 35 62 95.

Du kan læse mere om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.lbst.dk.

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning, dit CV og dokumentation for din uddannelse online i vores rekrutteringssystem senest tirsdag den 26. november 2024.

Vi forventer at afholde samtaler d. 5. december 2024, men læser ansøgninger løbende, og kan godt finde på at indkalde til samtaler inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Nyropsgade 30, København V.

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (26 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688571//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.