Get latest jobs before others

Ingeniør til hydraulisk modellering

VEJLE SPILDEVAND A/S



Vi har brug for en ingeniør til hydraulisk modellering (barselsvikar)
Har du lyst til at arbejde med hydraulisk modellering af kloaksystemer, saneringsplanlægning og klimaløsninger og samtidig indgå i et stærkt fagligt miljø i vores plan-team, så er du måske vores barselsvikar for et år.

Vejle Spildevand investerer hvert år mere end 130 mio. kr. i spildevandsanlæg og klimaløsninger. Dette kræver alt sammen en stærk planlægning, så vi kan prioritere ud fra det rigtige grundlag og få mest mulig værdi for indsatsen.

Vores kollega skal på barselsorlov og for at holde tempoet, har vi brug for en vikar i et år fra primo januar eller snarest mulig.

Vi udfører størstedelen af vores planlægning og projektering i eget hus - hovedsageligt team-baseret. De opgaver du skal hjælpe os med er bl.a. saneringsplanlægning, modellering af planløsninger i hydrauliske modeller og disponering af afvanding i nye områder.

Vi kan derfor tilbyde en lærerig periode i et stærkt fagligt miljø.

Vi forestiller os, at vores nye kollega

  • er uddannet ingeniør med et indhold, der er relevant for jobbet. Du må gerne være nyuddannet - vi sørger for, at du får en grundig indføring i opgaver og IT-værktøjer.
  • brænder for spildevandsområdet, klimasikring og ikke mindst vandmiljøet.
  • er løsningsorienteret og arbejder struktureret.
  • er nysgerrig og virkelig har lyst til at lære nyt.

Det vil være fint, at du også har en god anlægsteknisk forståelse, og at du har gode IT- og GIS-kompetencer på generelt brugerniveau – gerne også erfaring med hydrauliske modelleringsværktøjer. Det er også vigtigt, at du trives i et konstruktivt samspil med kolleger, myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • et job med mange spændende udfordringer i et team af engagerede og fagligt dygtige kolleger, hvor der er god humor og ”højt til loftet”.
  • en række attraktive personalegoder som f.eks. frokostordning, sundhedsforsikring, motionsrum, massage og en aktiv personaleforening.

Vi er 55 medarbejdere i Vejle Spildevand. Du vil indgå i Plan og Projekt, hvor der p.t er 15 ingeniører/projektledere og 4 assistenter. Planteamet udgør p.t. 5 ingeniører.

Lønvilkår forhandles ud fra KL's overenskomst.

Vejle Renseanlæg

Er du interesseret?
så send os din ansøgning og dit CV til: [email protected] inden den 4. december kl. 12.

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at ringe til civilingeniør Kjartan Ravn på 7641 3751 eller til chef for Plan og Projekt Robert Schmidt på 7641 3739.

Hvem er Vejle Spildevand?
Vi arbejder hver dag på at skabe vand i balance: Vi transporterer og renser spildevand for 30.000 husstande og virksomheder i hele Vejle Kommune.

Vores 2200 km kloakrør, 250 bassiner og 400 pumpestationer leder spildevandet til vores seks renseanlæg, hvor vi hvert år renser 20 mio. m3 vand, inden vi leder det tilbage til naturen.

Vi lægger løbende en stor indsats i at modernisere, udbygge og klimasikre spildevandssystemer med robuste løsninger, der kan matche fremtidens udfordringer.

Vejle Spildevand er certificeret af det internationalalt anerkendte Great Place to Work” som en god arbejdsplads, og hele 98 % af vores medarbejdere siger at Vejle Spildevand er et godt sted at arbejde.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at VEJLE SPILDEVAND A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


VEJLE SPILDEVAND A/S

Toldbodvej 20, 7100 Vejle

Vi driver i alt syv renseanlæg fordelt i hele Vejle Kommune. Anlæggene er i forskellig størrelse, hvor Vejle Renseanlæg er det største. Vejle Renseanlæg behandler langt hovedparten af Vejles spildevand.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2689350//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.