Get latest jobs before others

UDSKOLINGSLÆRER MED DANSK, ENGELSK, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG OG HISTORIE SØGES TIL RUNDHØJSKOLEN

Aarhus Kommune



Rundhøjskolen søger en lærer, der bidrager med idéer, tager initiativ og medvirker aktivt i løsning af fælles opgaver. Du begrund­er dine pædagogiske og didaktiske valg fagligt og justerer din undervisning på baggrund af observationer og evalueringer.

Du bliver klasselærer i en nyopstartet 8. ESAA-klasse, hvor du aktivt tager ansvar for at samle elever fra forskellige skoler til et trygt og velfungerende fællesskab. Du planlægger og gennemfører målrettede trivsels- og fælleskabsfremmendeforløb, der styrker relationer og klassens sammenhold fra første dag.

I din daglige praksis arbejder du systematisk med at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever oplever sig set, hørt og motiveret for læring. Du følger løbende op på elevernes trivsel og læringsudbytte og iværksætter relevante tiltag, når der er behov.
Du bidrager aktivt til planlægning og afvikling af fælles aktiviteter og forløb for klassen og årgangen, og du indgår i et tæt, professionelt samarbejde med dine kolleger, hvor du deler viden, koordinerer indsatser og udvikler undervisningen i fællesskab.

Vi søger en lærer, der planlægger undervisning med tydelige læringsmål, varierer arbejdsformer og tilrettelægger undervisningen, så den understøtter elevernes læring og deltagelse. Du indgår i dialog med eleverne, følger op på deres trivsel i hverdagen og tilpasser undervisningen for at fastholde engagement.

Skolens profil:

Rundhøjskolen har en tydelig idræts- og bevægelsesprofil, og vores motto er “Hvor man trives, lærer man”.

Vi arbejder ud fra, at trivsel, bevægelse og fællesskab er en naturlig del af skoledagen, og du inddrager bevægelse i undervisningen, når det understøtter læring og deltagelse.

Din profil:
Det er en forudsætning, at du er uddannet lærer og har linjefagskompetencer i dansk, engelsk, kristendom, historie og samfundsfag.

Vi forventer, at du:

  • kommunikerer tydeligt og anerkendende med eleverne og følger systematisk og interesserede op på deres trivsel og læringsbehov
  • samarbejder konstruktivt og professionelt med kolleger og forældre gennem dialog, koordinering og fælles aftaler
  • skaber struktur og tydelighed i klasserummet gennem klare rammer, forventninger og faste rutiner
  • ser og arbejder med elevernes ressourcer og tilrettelægger undervisningen med fokus på udvikling og faglig progression
  • arbejder selvstændigt med planlægning, gennemførelse og opfølgning inden for skolens fælles rammer
  • udarbejder og faciliterer ugeplaner med afsæt i årsplaner og gældende ministerielle mål

Rundhøjskolen er kendetegnet ved høj trivsel blandt elever, forældre og medarbejdere samt en faglig løfteevne på 0,4, den tredje højeste i Aarhus.

Derfor skal du vælge os:
På Rundhøjskolen får du en arbejdsplads med tydelige rammer, høje faglige ambitioner og stærke fællesskaber.

Vi tilbyder:

  • et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og professionel dialog er en naturlig del af hverdagen
  • dygtige, nysgerrige og engagerede elever og lærere
  • engagerede forældre, der bakker op om skolens arbejde
  • et tæt og velfungerende samarbejde med PPR og Familiecentret, med mulighed for konsultativ sparring
  • et ambitiøst pædagogisk miljø med fokus på faglig udvikling og trivsel
  • gode rammer for læring, herunder en prioritering af undervisning med to uddannede voksne
  • en klar og stærk idræts- og bevægelsesprofil, der sætter retning for skoledagen
  • En arbejdsplads, hvor der bakkes op om gode ideer og initiativerHvis du vil vide mere:
    Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside: https://rundhoejskolen.aarhus.dk/ og ved henvendelse til skoleleder Mads Neergaard Jacobsen, 41 87 40 86 eller udskolingsleder Michael Yde Hansen, 20 25 68 46
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

    Ugentligt timetal: fuldtid

    Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Husk at uddannelsesbevis/eksamensbevis skal vedhæftes ansøgningen.

Ansøgningsfrist er 19/6 2026 og samtaler afholdes d. 25/6 2026.

Om os
Rundhøjskolen er en lokal forankret folkeskole med distriktsklasser fra 0.-9. og syv specialklasser og en stærk idrætsprofil, herunder fem idrætstalentklasser (ESAA) fordelt på 8.-10. klassetrin.

Alle elever i 0.-9. klasse har i gennemsnit en hel lektion idræt og bevægelse på skoleskemaet om dagen.

Vi arbejder tæt sammen på årgangene

Årsplaner bliver til i fællesskab og ugeplaner laves i alle klasser i alle fag.

Rundhøjskolen tæller omkring 630 motiverede elever og 80 engagerede medarbejdere. Vores værdier er faglighed, trivsel og fællesskab, og vores motto er ‘hvor man trives, lærer man’.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Rundhøjskolen - UV 5. - 10. årgang

Ansøgningsfrist: 19 June 2026

Placering: Holmevej 200, 8270, Højbjerg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3048777//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.