Get latest jobs before others

Relationsstærk pædagog til Bolderslev skole og SFO

Aabenraa Kommune



Brænder du for relationsarbejde og vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i både skole og SFO? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om Bolderslev skole
Vi er en enkeltsporet folkeskole med 140 skønne elever fra 0. til 6. klasse, hvoraf 70 børn går i vores SFO. Du vil blive en del af en personalegruppe på 20 kollegaer – lærere, pædagoger og andet personale – som alle er med til at gøre en forskel på skolen.

På skolen er vi optaget af, at god trivsel for børn og voksne er fundamentet for læring. Vi arbejder målrettet med inkluderende fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at deltage og udvikle sig.

Stillingen er en kombinationsstilling mellem skole og SFO. Din primære opgave vil være at fungere som støtte for en elev i 1. klasse både i undervisningen og i SFO’en. Du vil have en central rolle i arbejdet med at skabe struktur, tryghed og deltagelsesmuligheder for eleven i fællesskabet.

Arbejdstiden er tilrettelagt på årsnorm og fordeles mellem skoleuger og skoleferier – med flest timer i skoleuger og færrest i ferieperioder. Den primære arbejdstid ligger mellem kl. 7.45 og 16.00 eller efter aftale.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog eller har tilsvarende relevant baggrund- har erfaring med eller interesse for inklusionsarbejde og børn med særlige behov
  • har stærke relationskompetencer og kan skabe tryghed og struktur
  • arbejder anerkendende og systematisk
  • kan samarbejde tæt med lærere, pædagoger, forældre og eksterne samarbejdspartnere

Når du er begyndt, regner vi med, at det både kan ses og mærkes, at du arbejder inkluderende og har blik for barnets deltagelse i fællesskabet.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • understøtte elevens deltagelse i undervisningen og i SFO’en
  • understøtte skole-/hjemsamarbejdet
  • arbejde struktureret med pædagogiske indsatser og inklusion
  • deltage i opfølgningsmøder med relevante samarbejdspartnere
  • dokumentere og følge op på indsatser omkring eleven
  • bidrage aktivt til det pædagogiske samarbejde i skole og SFO

Vi kan tilbyde

  • en skole med engagerede kolleger
  • et stærkt fokus på inklusion og fællesskab
  • en ledelse, der bakker op om faglig udvikling
  • et tæt samarbejde mellem skole og SFO

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. 1. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst samt principperne om Lokal Løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere eller besøge skolen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Buchholdt på tlf. 7376 8325.

Du kan læse mere om Bolderslev Skole på Skolens hjemmeside: www.bolderslevskole.dk

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026, send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og udtalelse samt øvrige relevante bilag via linket.
Rekrutteringssystemet sender en kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt 22. juni 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Buchholdt på 7376 8325 eller [email protected].

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
18. juni 2026

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
Bolderslev Skole

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Skoleleder Søren Buchholdt, tlf. 7376 8325

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aabenraa Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aabenraa Kommune

Main office: Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3052163//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.