Get latest jobs before others

Sygeplejerske til nattevagt - eventuelt i kombination med dagvagter

Aabenraa Kommune



Er du en engageret og fagligt dygtig sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel? Trives du i en hverdag hvor faglighed kombineret med ærlighed, humor og et godt arbejdsmiljø er i fokus? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske primært til nattevagter, men eventuelt i kombination med dagvagter.
Nattevagterne har fælles indmødested i distrikt Felsted, hvor vagten opstartes og koordineres i et monofagligt sygeplejeteam, og tværfagligt med et hjemmeplejeteam. Nattevagterne kører over hele kommunen.
Vi arbejder ud fra begrebet helhedspleje. Vi arbejder med høj faglighed, rehabilitering og en ressourcefokuseret tilgang til borgerne, hvor man som sygeplejerske tager klinisk lederskab, hvor vidensdeling faciliteres både monofagligt og tværfagligt.

Hvad kan vi tilbyde?

  • et stærkt fagligt miljø med fokus på kompetenceudvikling og vedligeholdelse
  • en alsidig hverdag med spændende og komplekse sygeplejeopgaver
  • mulighed for tværfaglig sparring med hjemmepleje, terapeuter og visitator
  • mulighed for at præge udviklingen i den kommunale sygepleje
  • et arbejdsmiljø præget af ærlighed, humor og tryghed
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde og tværfaglighed højt

Om dig
Vi søger en person der

  • er uddannet sygeplejerske med interesse for rehabilitering og borgerens ressourcer
  • har lyst til at arbejde selvstændigt såvel som i et team
  • trives med ansvar og kompleksitet i dine arbejdsopgaver
  • kan håndtere akutte situationer
  • har fokus på faglig udvikling og ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af den kommunale sygepleje
  • kan se ideen i at arbejde med helhedspleje, og derigennem at være med til at facilitere det tværfaglige samarbejde

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller pr. 1. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi ved, at arbejdsliv skal passe til livet - derfor er vi fleksible i forhold til timetal.
Der vil som udgangspunkt være weekendvagter hver 4. uge. Vi arbejder hen imod medinddragelse i vagtplanlægningen hvilket betyder, at man fremadrettet vil kunne få indflydelse på egen vagtplan.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med DSR.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.

Vil du vide mere?
Kontakt distriktsleder i Felsted, Dorthe Eriksen, tlf. 2119 9032 eller på mail [email protected]

Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket hurtigst muligt - og senest fredag den 19. juni 2026. Der vil være ansættelsessamtaler mandag den 22. juni 2026 efter kl. 12.00.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, og ser frem til at høre fra dig.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
19. juni 2026

Tiltrædelse:
1. august 2026

Arbejdssted:
Hjemme- og Sygeplejen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Distriktsleder Felsted
Dorthe Eriksen
Tlf.: 2119 9032
Mail: [email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aabenraa Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aabenraa Kommune

Main office: Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3055133//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.