Teknisk rådgiver til gasinstallationer og sikkerhed

Vil du arbejde med sikkerhed og beredskab i Evida, som ejer Danmarks gasdistributionssystem? Så skal du være teknisk rådgiver til myndighedsopgaver og beredskabsaktiviteter hos Evida

Evida er midt i en spændende udvikling og midt i en grøn omstilling. Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning og brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer som understøtter grøn energi – så skal du søge stillingen som teknisk rådgiver i Evida.

Evida kigger ind i en fremtid med 100% grøn energi og har fokus på tilslutning af biogasanlæg til vores forsyningssystem, anlæg af brintledninger i kombination med PTX-anlæg, samt opsamling og lagring af CO2. Det er politisk besluttet at gasanvendelse til boligopvarmning skal udfases og den grønne gas skal anvendes i erhvervs-, industri- og procesinstallationer.

Der sker mange og store forandringer i forsyningssituationen i disse år og mange industrivirksomheder etablerer hybridforsyninger (LNG, biogas, LPG, syntesegas, olie, el, m.v.) som led i at sikre høj forsyningssikkerhed. Det er interessante løsninger, hvor Evida understøtter og bidrager med rådgivning og sikkerhedsinformationer.

Hos os kan du i fællesskab med mere end 400 dygtige kollegaer blive en vigtig brik i Danmarks energiforsyning og i den grønne omstilling.  Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet.

Som teknisk rådgiver bliver du en del af et dygtigt team med et stærkt sammenhold og en stor faglighed inden for gasteknik, sikkerhed og effektiv energiudnyttelse.

Dine arbejdsopgaver
I Evida søger vi en engageret kollega til at udføre myndighedsbehandling på erhvervs-, industri- og procesinstallationer og holde øje med sikkerheden på gasinstallationer i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, herunder rådgivning af potentielle og nye gaskunder.

I samspil med dine kollegaer vil dine primære opgaver blandt andet omfatte myndighedsbehandling i forhold til vores samarbejdsaftale med Sikkerhedsstyrelsen. Dette indbefatter bl.a. vurdering af teknisk dokumentation på industriinstallationer, dimensionering af målersystemer og stikledninger, analyseopgaver ved systematiske materiel- eller installationsfejl på forbrugerinstallationer, statistikker og rapporteringer.

Udover de ovennævnte vil du arbejde med mange forskellige områder indenfor Evida såsom:


Din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester eller har en eller anden form for mellemteknikeruddannelse - du må gerne være nyuddannet. Det er også en fordel, hvis du har en faglig grunduddannelse - eksempelvis indenfor el, vvs eller tilsvarende håndværkerfag.

Du er vant til at arbejde struktureret og har sans for detaljen. Du trives med en omskiftelig hverdag. Du er ambitiøs og god til at løfte i fællesskab – både eksternt og internt.
Vi digitaliserer, automatiserer og effektiviserer hele tiden, og det er derfor vigtigt, at du har lyst og vilje til at være med til at udfordre og udvikle vores hverdag.

Vi tilbyder
En udfordrende stilling i en spændende virksomhed, hvor der er fart over feltet. Der er hele tiden behov for at dygtiggøre os, og vi sikrer naturligvis, at du kan deltage i efteruddannelse, workshops, webinarer, osv. .Vi skal være de bedste og mest kompetente på vores område.

Du får arbejdsplads i Stenlille, Middelfart eller Viborg.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte tilsynschef Per Persson på telefon 21 21 56 42 eller [email protected]

Læs mere om os på evida.dk, og send os din ansøgning på evida.dk/job.
 Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.


Vi søger kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi rigtig gerne have dig med på holdet.

Afdeling: Anlæg & Teknik, Viborg
Placering: Vognmagervej 14, 8800 Viborg, Denmark