Holbæk Kommune har en professionel tilgang til optimering af offentlige indkøb. Vi har politisk opbakning til at booste vores indsats med at styrke indkøbspraksis af borgernære ydelser på det specialiserede socialområde og søger derfor en ekstra medarbejder til dette. Du skal sammen med en kollega koble dine indkøbsfaglige kompetencer med socialområdets faglighed og derigennem skabe forandringer.
De primære arbejdsopgaver er
Du er positiv, tillidsskabende og relationelt stærk, hvilket gør dig i stand til at samarbejde og nå resultater – både bredt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. For at lykkes og trives i stillingen, kræver det gode samarbejdsevner, ligesom du skal motiveres af, at fremdrift kræver en vedvarende indsats fra din side – også når der er modvind.
Du dribler rutineret som projekt/procesleder, uanset om du skal gennemføre et udbud eller optimere arbejdsgange/aftaleområde, og du har erfaringer med, hvad implementering af forandringer kræver for at lykkes. Til gengæld er din tætteste kollega jurist og kan supplere dig på denne front, hvis der er behov for det.
Det er en fordel, hvis du har indblik i, hvordan indkøb og leverandørmarkedet fungerer på socialområdet, samt har erfaring med at arbejde tværfagligt og tværorganisatorisk i feltet mellem det specialiserede socialområde og udbuds- og indkøbsfunktionen. Det har nemlig betydning, at du kan sætte ord på, hvad konkurrence, leverandøroverblik og -styring, faste aftalevilkår mv. kan bidrage med. Og så skal du selvfølgelig glæde dig til at springe i arbejdstøjet og få tingene til at ske i virkeligheden.
Derudover lægger vi vægt på, at du er
Indkøb er en stabsfunktion, der understøtter hele organisationen i forhold til udbud, indkøbsoptimering og kontraktstyring af varer og tjenesteydelser. Vi arbejder tæt og målrettet sammen med kommunens kerneområder, bidrager til den grønne omstilling og skaber økonomisk råderum. Afdelingen består i dag af leder og 10 medarbejdere. Vi er bredt repræsenteret – både hvad angår faglig baggrund, erfaring, alder osv. – og det giver en god dynamik, hvor vores fælles kerneopgave binder os sammen.
Hvert kerneområde har en forretningskonsulent i Indkøb – en fast kontaktperson og samarbejdspartner. Du vil også blive forretningskonsulent, hvilket giver dig mulighed for at opbygge gode samarbejdsrelationer og en afvekslende hverdag med variation i opgaverne. Det supplerer vi med en intern teamorganisering, så vi alle får mest mulig sparring, får bragt de rette kompetencer i spil, ligesom det sikrer en god og fleksibel opgavefordeling. Derudover har vi også understøttende funktioner, som jurister, e-handelskoordinator, kontraktstyrer, controller mv.
Du vil derfor møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger på samme tid er selvkørende og holdspillere. Vi sætter pris på humor, dynamik og åbenhed – og vores samarbejde er præget af høj faglighed, loyalitet og fleksibilitet overfor såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
Du kan forvente
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. januar 2025.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 4. De kandidater, der udvælges til samtale, modtager besked herom pr. telefon. Oplys derfor det telefonnummer, du gerne vil kontaktes på.
Løn forhandles efter gældende overenskomst og erfaring via arbejdspladsens tillidsrepræsentant. I forbindelse med ansættelsen forbeholder Holbæk Kommune sig ret til at indhente referencer.
Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Siv Kjær Wagner, sivkk@holb.dk, tlf. 72 36 23 84.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.