Hvis et varieret og indholdsrigt arbejdsliv, med plads til faglig udvikling og mulighed for at præge dit eget jordemoderliv, er det du drømmer om, så tror vi at Herlev Hospital er noget for dig.
Vi har besluttet at bruge nogle af Finanslovsmidlerne på en opnormering på fødegangen og har brug for flere jordemødre, som ønsker at blive en del af vores dejlige afdeling i fantastiske, nye rammer. Vi har et skønt kollegafællesskab, med stort fagligt engagement, og du har mulighed for at sætte netop dit eget aftryk på dit arbejdsliv som jordemoder i vores afdeling.
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital er en afdeling, hvor fagligheden sættes forrest, både når det gælder den nære kliniske behandling og når vi hæver os op i det store forskningsmæssige perspektiv. Vi varetager ca. 5.000 fødsler årligt med kontinuitet og nærvær som grundpræmis i arbejdet med vores gravide, fødende og barslende.
Om os:
Vi tilbyder:
Hvis du er blevet nysgerrige på at møde os, eller har lyst til en uformel snak og mulighederne på Herlev Hospital, så kontakt en af vores skønne vicechefjordemødre:
Marie Hellstrøm, tlf. 20 49 05 59
Emily Procter, tlf. 20 15 22 71
Linda Holmberg, tlf. 26 74 78 71
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og glæder os til at modtage din ansøgning via linket.
Du kan læse mere om afdelingen på nedenstående link eller på vores Instagram. Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.
Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!
Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.