Gå til sidens indhold
Billedet viser Lyngby-Taarbæk Kommune i en given situation. Klik for at gå til Lyngby-Taarbæk Kommune forside.

Engageret specialpædagog søges til vores 1.klasse i afdeling S.

Brænder du for det specialpædagogiske område, og dejlige børn med et lavt funktionsniveau og kommunikative vanskeligheder, og vil du være med på holdet med dygtige og engageret kollegaer, så er det måske dig vi leder efter.

Afdeling S er et helhedsorienteret tilbud for elever med diagnoser og problematikker indenfor autismespektret, med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og med særligt behov for vidtgående specialundervisning. Desuden er eleverne udfordret på deres sensoriske perception og udfordret på kommunikation, socialt samspil og adfærd.

I klassen i er 4 søde indskolingsbørn, og dertil er tilknyttet 5 medarbejdere (lærere, pædagoger og medhjælper), som både dækker skole og SFO.

Eleverne indgår i et TEACH inspireret læringsmiljø, der er kendetegnet ved tydelig, visualiseret struktur, mange gentagelser, tydelig guidning samt mulighed for ro og pauser, tilpasset den enkelte elev.

Totalkommunikation er et gennemgående fokusområde, og betyder, at vi er opmærksomme på alle brugbare kommunikationsformer, som er tilgængelige for den enkelte elev. Tegn Til Tale er fx et bærende kommunikationsredskab i dagligdagen, for de børn som har behov for dette.
Elevens selvhjulpenhed trænes med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin, kompetence og potentiale. Selvhjulpenhed er et bærende værdigrundlag for at kunne selv, at have værdi og kunne føle og mestre livsduelighed på sigt.

Sanseintegration er en vigtig forudsætning for udviklende leg og læring, og derfor er sansemotorik også et grundelement i vores praksis. Vi træner og øver de primære sanser og reflekser, og derved styrkes centralnervesystemet, som er grundlæggende for kroppens og hjernens udvikling.

Der arbejdes i et tæt samarbejde med vores understøttende funktioner som fysioterapeut /ergoterapeut, logopæd og psykologer.

Vi søger efter dig som:
  • Er uddannet pædagog. Gerne med erfaring fra specialområdet.
  • Trives i et fagligt udviklingsorienteret specialpædagogisk tilbud.
  • Har det godt med at arbejde selvstændigt og sammen omkring et barn.
  • Kan være fleksible ift. børnenes dagsform og adfærd.
  • Har en tydelig og struktureret tilgang.
  • Tør byde ind med sin faglighed og er åben for andres.
  • Har kendskab til eller lyst til at lære Tegn Til Tale.
  • Er motiveret for at indgå i et forpligtende samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Finder det spændende og naturligt at have et godt og udvidet samarbejde med forældre.

Vi tilbyder:
  • Skønne børn.
  • dygtige og engagerede kollegaer.
  • Tæt sparring.
  • Løbende opkvalificering.
  • Mentorordning.
  • At være med til at udvikle og sætte dit præg på et nyere spor og profil på Sorgenfriskolen.

Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk kommunes specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med behov for vidtgående specialundervisning, normalt begavede børn med diagnoser indenfor ASF-området – og nu også en række for børn med en vidtgående autismeprofil.

På Sorgenfriskolen har vi stor fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og læring – både fagligt og socialt. Vi ser os selv som en veldrevet skole og SFO med glade elever, dygtige personaler og tilfredse forældre.

Skolen har 120 elever fordelt i 16 klasser.

Vi arbejder med nære og forudsigelige miljøer med tryg og tydelig pædagogik, hvor personalet som udgangspunkt samles i et team. Vores børn profiterer af en tydelig pædagogik, så det skal være naturligt for dig at arbejde efter tydelige og meget struktureret rammer, men gerne med kreative tilgange til læring og pædagogik.

Vi er et sted med plads til både traditioner og fornyelse, alvor og humor, og har til huse ved det dejlige grønne område omkring Sorgenfri slotspark og tæt på Sorgenfri station.

Sorgenfriskolen - et godt sted at være, et godt sted at lære.

Stillingen er fast og på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere eller aftale et besøg og en rundvisning, forud din ansøgning.

Løn efter gældende overenskomst.

Vi har røgfri arbejdstid på Sorgenfriskolen.

Se mere om os på vores hjemmeside: www.sorgenfriskolen.ltk.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte Viceskoleleder Christian Seiler, afd. leder Bolette Bender eller SFO-leder Susanne Vesterli på telefon 4528 4280

Ansøgning skal sendes via linket i signatur og der vil være mulighed løbende samtaler.

Send gerne din ansøgning nu – vi indkalder løbende til samtaler.

Bemærk at invitationer til samtaler sendes på mail.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.