Bliv vores nye laborant
Vi søger en laborant til afdelingen Live Active Bacteria (LAB) Assay Development. Stillingen er både relevant for laboranter med maks fem års erfaring, men er særligt også relevant for nyuddannede laboranter og bioanalytikere.
Stillingen er fuldtid og vil være på Novonesis' site i Hørsholm, Gammel Venlighedsvej 14.
Velkommen til LAB Assay Development
Du vil blive en del af afdelingen LAB Assay Development, som består af 22 medarbejdere fordelt på laboranter, scientists, managere, projektleder og studentermedhjælpere. Afdelingen udvikler, optimerer, automatiserer og validerer QC-metoder inden for Human Health-området for at forbedre vores kvalitetskontrol og højne kapaciteten. Dette indebærer traditionelle mikrobielle assays, implementering af automatiseringsløsninger i laboratoriet og erstatning af gamle metoder med ny teknologi.
Afdelingen har desuden ansvaret for implementering af analytiske metoder til nye produkter inden for Food, Cultures & Enzymes såvel som Human Health. Disse metoder bliver både udviklet og valideret af LAB Assay Development. Vores afdeling spiller også en central rolle i at bygge bro mellem behovet for ny teknologi i QC og den løbende teknologiske udvikling i R&D, hvilket er grunden til, at afdelingen er placeret i Hørsholm tæt på R&D.
I denne rolle, kommer du til at arbejde med:
Dine opgaver vil blive løst i samarbejde med andre laboranter og scientists i afdelingen samt i projekt-teams. Dine opgaver i afdelingen vil primært bestå af:
- Planlægning, koordinering og udførelse af analyser og forsøg i laboratoriet.
- Udvikling, optimering, automatisering og validering af analytiske metoder (primært mikrobielle men også molekylære metoder).
- Vedligehold i laboratoriet.
- Udstyrskontrol, -kalibrering og -kvalificering.
- Du vil primært skulle arbejde med traditionelle mikrobiologiske kontaminantanalysemetoder og CFU, men kommer muligvis også til at arbejde med qPCR, MALDI-TOF, dPCR (GeneUp), automatic liquid handler (Tecan) og colony counter robots (BacSpot).
Du vil være et godt match til denne rolle hvis...
... du er uddannet laborant, bioanalytiker eller lignende. Stillingen er relevant for dig, der enten er nyuddannet laborant eller bioanalytiker eller dig der har maks har 5 års erfaring på området. Vi gør venligst opmærksom på, at ansøgere med kandidat- og/eller PhD-grader ikke vil blive taget i betragtning til denne stilling.
Desuden søger vi en kollega med følgende egenskaber:
- Struktureret, løsningsorienteret, positiv af sind og tager ansvar for dine opgaver
- Trives i en blanding af rutineopgaver og mere varierede, udefinerede opgaver i form af projekter eller QC support
- Holdspiller der søger godt og effektivt kollegaskab med kollegaer i teamet og i vores samarbejdsteams
- Engelskkundskaber, skriftligt og talt, da vi er på en international arbejdsplads. Du behøver ikke kunne alle begreber på engelsk fra første dag - det skal du nok blive sat ind i
- Brugererfaring med Microsoft Office-pakken
I vores afdeling tror vi på, at alle laborantuddannede medarbejdere er i stand til at lære vores analyser og processer at kende. Derfor vægter personligheden særlig højt i denne ansættelse, da det er vigtigt for os, at kandidatens personlighed er et godt match med resten af afdelingen. Vi opfordrer derfor til, at du lægger vægt på din personlighed i dit CV og beskriver, hvordan dine personlige kompetencer kan bidrage til din arbejdsindsats og et godt samarbejde med dine kommende kollegaer (erfaring med nævnte metoder er ikke en forudsætning, det er personligheden der tæller højere).
Det er desuden afgørende, at du har mulighed for at arbejde om aftenen (til senest kl. 19) 1-2 gange om måneden, samt arbejde 1-2 timer om søndagen 1 gang om måneden. Disse vagter planlægges i fællesskab og i god tid, så man ved besked ca. 2-3 mdr. før.
|