Region Hovedstaden søger
Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet tilbyder en 1-årig introduktionsstilling i Klinisk Onkologi pr. 1. maj 2025

’Når først man har prøvet at være inden for onkologien, er der simpelthen ikke nogen problemstillinger, der er mere interessante eller nogle patienter, som er mere vigtige end den onkologiske patient.’

Klinisk Onkologi er et livskraftigt speciale i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af mange nye former for kræftbehandling, avanceret stråleterapi og den fortsatte søgen efter at forbedre vores behandlingsstrategier gennem klinisk og translationel forskning.

Stillingen kræver, at du har mod på - og føler dig inspireret af - at behandle alvorligt syge mennesker, og at være i dialog også med de pårørende. Du er selvstændig, robust, empatisk, god til at kommunikere, og ansvarlig – den faglige indsigt får du undervejs.

Til stillingen er knyttet et uddannelsesprogram med grundig introduktion, superviseret klinisk uddannelse og 3 kurser.

Afdeling for Kræftbehandling har en høj forskningsaktivitet, og der er gode muligheder for at deltage i forskning og udvikling. Vi har et godt læringsmiljø og en åben læringskultur med plads til spørgsmål. Vi arbejder løbende med at optimere den kliniske uddannelse, patient-læge kontinuiteten og arbejdsmiljøet. Der er god mulighed for at opnå undervisningserfaring, da klinikken deltager i uddannelsen af lægestuderende.

Efter introduktion fungerer du selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Ambulatorie-funktion udgør størstedelen af arbejdstiden. I løbet af introduktionsstillingen vil du primært arbejde i 2 af 5 teams: Team 1 Brystkræft; Team 2 lungekræft og kræft i hoved-hals området; Team 3 mave-tarm kræft; Team 4 gynækologisk kræft og CNS; eller Team 5 kræft i urinveje og prostata samt ukendt primær tumor. Derudover omfatter uddannelsen også introduktion til stråleterapi. Vagtbelastningen er lav med tilstedeværelsesvagt – i hverdagen A/N og i weekenden døgnvagt.

Som en del af introduktionsstillingen afholdes speciale-specifikke kurser i antineoplastisk behandling, stråleterapi, og Good Clinical Practice (GCP) samt det almene kursus i pædagogik. Der er mulighed for deltagelse i andre kurser, der supplerer din uddannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge, professor, Ph.d. Ulrik Lassen (ulrik.lassen@regionh.dk, tlf: 3545 8923) eller uddannelsesansvarlig overlæge Ph.d. Eva Soelberg Vadstrup (eva.maria.soelberg.vadstrup@regionh.dk, tlf: 3545 9691)

Målbeskrivelse for specialet Klinisk Onkologi, udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (november 2022) samt yderligere oplysninger om uddannelsen, findes på: DSKO’s hjemmeside.

Stillingen svarer til 1301721-22-i-1 til besættelse pr. 1. maj 2025

Motiveret ansøgning, inkl. tilkendegivelse af mulig startdato, med vedhæftet CV og kopi af autorisation sendes via link: senest mandag d. 17. marts 2025

ANSÆTTELSESSAMTALER vil blive afholdt fredag d. 21.03.25

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.


Fakta

Jobtype
Reservelæge - intro
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
261490
Ansøgningsfrist
17-03-2025
Kontakt os
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Eva Maria Soelberg Vadstrup 
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.