Drømmer du om en hverdag med fart over feltet, hvor du kan bruge dine radiografkompetencer til at gøre en reel forskel for patienter i akutte situationer?
Så er det måske dig vi mangler.
Radiografi-teamet, Herlev Hospital søger radiograf pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Om os:
Vi er en stor radiologisk afdeling i rivende udvikling. Hos os får du mulighed for at præge og inspirere samarbejdet mellem vores mange specialer og vores daglige samarbejdspartnere i Akuthuset. Vi arbejder med knogleundersøgelser, CT-skanninger, gennemlysningsundersøgelser og thorax billeder – både på vores egen afdeling og ude i huset. Derudover har vi en mindre specialiseret gruppe, der arbejder med intervention.
Vores team:
Radiografi-teamet består af 32 dygtige radiografer, 1 overradiograf, bookingpersonale og piccoliner. Vi er engagerede og ambitiøse kolleger, der vægter et godt samarbejde højt. Vi er sociale og prioriterer fælles arrangementer, hvor der altid er god stemning og plads til alle.
Din oplæring:
Vi lægger vægt på en grundig oplæring. Du vil først starte i vagt, når du er fuldt oplært. Som ny kollega bliver du tilknyttet mentorer, der vil guide dig og sikre, at du får den nødvendige viden og kompetencer til at trives i jobbet.
Samarbejde og variation:
Vi har et stærkt sammenhold på tværs af teams og faggrupper. Vores daglige samarbejde med radiologerne er tæt, og vi prioriterer fleksibilitet og variation i hverdagen. Hvis du er engageret, har godt humør og høj arbejdsmoral, så er vores team det rette sted for dig.
Vi tilbyder:
Vi forventer, at du:
Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge) med blandede vagter.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7.
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning og CV via linket senest d.3. april 2025.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Overradiograf Hanne Sønksen, telefon 38 68 20 14.
Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.
Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!
Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.