Gå til sidens indhold
Jobopslag

Barselsvikariat for dyrlæge – Bliv en del af Falke Dyreklinik!

Vi tager imod hunde og katte – og i mindre grad også eksotiske dyr – til en bred vifte af behandlinger.

Falke Dyreklinik er en veletableret og hyggelig smådyrsklinik i Næstved, ca. en time syd for København. Vi tager imod hunde og katte – og i mindre grad også eksotiske dyr – til en bred vifte af behandlinger. Nu søger vi en dyrlæge til et barselsvikariat, der har lyst til at blive en del af vores fantastiske team!

Hvem er vi?

Vores team består af tre engagerede dyrlæger (hvoraf den ene er på vej på barsel), tre erfarne og dygtige veterinærsygeplejersker, en ferm dyrlægestuderende og vores søde rengøringspersonale.

Klinikken er moderne og veludstyret med:

  • Lyse, rummelige konsultationsrum
  • Topmoderne tand- og operationsfaciliteter
  • Avanceret overvågningsudstyr og Idexx-laboratorie
  • Nyt røntgenapparat (direkte digital), tandrøntgen, ultralydsscanner
  • Separate afdelinger til katte og hunde for at skabe tryghed for alle vores indlagte dyr

Din rolle hos os:

Vi søger en smådyrslæge, der sætter pris på tæt kundekontakt og leverer høj service til klienterne. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt fra konsultationer, udredninger i vores polyklinik og kirurgi, afhængigt af dine interesseområder og erfaring.

Vi lægger vægt på, at du bidrager positivt til teamet, da vi værdsætter samarbejde og faglig sparring i hverdagen. Vi prioriterer et trygt og sjovt arbejdsmiljø, hvor både teamet og klienterne føler sig godt tilpas.

Hvad tilbyder vi?

  • En fuldtidsstilling (deltid kan aftales)
  • Ingen aften-eller weekendvagter
  • Mulighed for faglig sparring gennem VetGruppen, der tæller over 50 klinikker med et stærkt fagligt netværk
  • Et miljø præget af tillid, kollegialt sammenhold og professionalisme

Udvikling og VetGruppen-fællesskab

Som en del af VetGruppen har vi et tæt samarbejde med andre klinikker, hvor vi hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Det betyder, at vi kan tilbyde specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler.

  • Vi prioriterer kurser og efteruddannelse
  • Samarbejde på tværs af VetGruppens over 50 smådyrsklinikker og dyrehospitaler
  • Adgang til specialiserede behandlinger og faglig sparring
  • Adgang til VetGruppens VLEARN-kursusprogram med både online og fysiske kurser

Er stillingen noget for dig?

Vi søger en dyrlæge til ansættelse i et barselsvikariat fra 1. juni 2025 og 11 måneder frem. Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via linket her: https://karriere.vetgruppen.dk/jobs/5722838-barselsvikariat-for-dyrlaege-bliv-en-del-af-falke-dyreklinik

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information, er du velkommen til at ringe på tlf. 284440663, eller skrive til dyrlæge Rebecca Jessen rje@vetgruppen.dk.

Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig!