Logo
Er du Vedbyholms næste super-pædagog? Og motiveres du af glade børn og kollegaer, så læs med her!

Vi søger lige nu en pædagog til vores børnehaveafdeling på 37 timer med opstart 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Vi er en unik lille integreret institution beliggende i et roligt villakvarter tæt på skov og natur, hvilket vi udnytter til fulde, blandt andet på vores ladcykler. 

Vi har ca. 70 indskrevne børn fordelt på 3 grupper i børnehaven samt 3 grupper i vuggestuen, hvoraf den ene gruppe i både børnehave og vuggestue fungerer som storegruppe.  

Vi arbejder tæt sammen på tværs af vores to afdelinger, hvilket gør, at både vi og børnene har et rigtigt godt kendskab til hinanden. Vi åbner og lukker sammen i børnehavens afdeling og har en stor fælles legeplads med høns, kaniner, bålhytte, boldbane, sansebane mm. og med masser plads til kropslig udfoldelse. 

I vores arbejde med ’De pædagogiske styrkede lærepaner’ har vi, gennem en fast struktur og planlægning, valgt at bruge Læseleg som en aktiv metode og tilgang i vores daglige aktiviteter og leg med børnene. Samtidig er det vigtigt for os, at vi inddrager barnets perspektiv ved at følge de spor og interesser, de viser os, og herigennem motivere og arbejde med børnenes udvikling og trivsel.

Udover en høj procentdel uddannet personale, bryster vi os i Vedbyholm også af at have et kollegialt sammenhold udover det sædvanlige, og vi synes selv, at vi har Hvidovres sjoveste personalegruppe! Vi står sammen om at skabe en uformel, hyggelig og god stemning med let til latter både blandt børn og kollegaer, hvilket smitter af på lysten til at arbejde sammen om den høje faglighed, vi besidder. Hos os har vi stor fokus på det gode arbejdsmiljø. Bl.a. har vi én times forberedelsestid om ugen indlagt i skemaet, ligesom vi har sociale arrangementer, gavekasse m.m.

Derudover har vi en synlig, tillidsbaseret samt anerkendende ledelse, der arbejder tæt på den pædagogiske praksis i hverdagen. De er altid åbne for dialog, og arbejder altid meget ligeværdigt og med tanken om frihed under ansvar. Psykologisk tryghed er fundamentet, vi står på i alt samarbejde. 

Som pædagog i Vedbyholm sætter vi pris på, at du:

  • er nysgerrig og tager initiativ
  • er med til at skabe struktur og forudsigelighed
  • er tryg ved forældresamarbejde
  • tager et medansvar og er bevidst om dette
  • ser muligheder fremfor begrænsninger
  • bare er mega nice og hviler i dig selv

Alt dette selvfølgelig med forståelse for, at du er ny og skal lære os, børn, forældre og huset at kende.

Løn og ansættelsesforhold 

Vi kan godt forstå, hvis det kribler i fingrene for at lære os at kende, så ring endelig for et besøg Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at rette henvendelse til daginstitutionsleder Annette Madsen på tlf. 61976550 eller souschef Christina Mikkelsen på tlf. 61976551.     

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. juni 2025. 

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Ansøgningsfrist d. 23. april 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 28. april 2025.

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist
23-04-2025

Tiltrædelsesdato
01-06-2025

Stillingstype
Pædagogik

Hjemmeside
hvidovre.dk

Kontakt
Annette Madsen 
Daginstitutionsleder
contacticon 61976550
Christina Ståhle Mikkelsen 
Souschef
Del
Følg os