Fuldmægtige med digitalt udsyn (København)

Kammeradvokaten

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Teknologi og kunstig intelligens kommer uden tvivl til at spille en stor rolle for fremtidens jurister og advokater, når juridiske processer digitaliseres, og computere kan overtage dele af det juridiske arbejde.

Hos Kammeradvokaten udvikler vi løbende nye digitale værktøjer til vores kunder i det offentlige og det private erhvervsliv, så de kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov.

Vi har et skarpt fokus på, hvordan der kan sættes strøm til vores hverdag, så vores skarpe hjerner bruges rigtigt.

Som fuldmægtig hos Kammeradvokaten bliver du derfor del af et advokatfirma med høj faglighed, forretningsfokus og innovation – og som samtidig ved, at det er de unge talenter, der skal præge udviklingen.

Jobbet
Som fuldmægtig hos Kammeradvokaten er du sikret en bred faglig uddannelse, hvor du i løbet af de tre år prøver kræfter med arbejdet i to af vores faggrupper.

Vi rådgiver inden for stort set alle juridiske områder, så hvad enten du interesserer dig for insolvens, IT, udbud, digitalisering, skat, M&A – eller noget helt syvende – har vi udfordringer til dig.

Vi er specialister i Danmark, men vi er også et firma i rivende udvikling, hvor nye forretningsområder udforskes. Flere og flere af vores ydelser ligger i krydsfeltet mellem juridiske og forretningsmæssige forhold, og du vil tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder.

Om dig
Du bliver færdig som cand.merc.jur. eller cand.jur. til sommer eller har måske et par års erfaring.

Derudover søger vi dig, der:

  • fagligt er blandt de bedste og har mod på at lære endnu mere
  • motiveres af selvstændigt ansvar og en omskiftelig hverdag, hvor alt ikke kan forudses – og ved at det kan kræve en ekstra indsats
  • har et stort drive, er initiativrig og løsningsorienteret
  • arbejder godt i teams med kolleger, samarbejdspartnere og kunder

Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med en uformel kultur, der samtidig har ambitionerne og forretningen i fokus. Vi har et stimulerende tværfagligt miljø, dygtige kollegaer, et højt engagement og selvstændigt ansvar.

Vi har en af landets bedste uddannelser med et karriereakademi, der giver store muligheder for kompetenceudvikling og fleksible karriereveje. Du får ansvar fra dag ét, men har naturligvis altid støtte i dine kolleger og præstationsvejleder. De første tre måneder er du tilknyttet en tutor – en kollega, der hjælper dig på plads i firmaet og afdelingen.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive idræts- og kunstforeninger.

Der er rig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved den ugentlige fredagsbar, fuldmægtigforeningens arrangementer eller de to store årlige firmafester.

Vi vil gerne høre fra dig
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent Trine Hallund på +45 50 77 84 50.

Ved du, at det er dig, vi leder efter, så upload din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift snarest muligt og senest d. 18. februar. Vi holder løbende samtaler.

Tiltrædelse er i København d. 1. september 2018.


Ansøgningsfrist d. 18.02.2018

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Jura
Kunst & Kultur
Medicinal & Sundhed



Kammeradvokaten - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Kammeradvokaten
Kammeradvokaten
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Vi har også kontor i Aarhus:
Åboulevarden 49, 1.
8000 Aarhus C
Branche

Advokat & Revision

Advokat & Revision rummer udelukkende advokat og revisionsfirmaer. Der er mange hundrede små og store firmaer i branchen.

Logo: Kammeradvokaten
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kammeradvokaten.dk

Kammeradvokaten i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1104641/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT