Vil du være en del af PFA's Graduate Program?

PFA Pension

Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

PFA Graduate Program er indgangsbilletten til en karriere i PFA. Det er et udviklingsforløb, hvor du fra dag ét kommer til at arbejde med reelle og krævende opgaver, så du lærer at identificere og mestre komplekse problemstillinger.

To år i udviklingens tegn

PFA Graduate Program varer 2 år. Du ansættes i en forretningsenhed og i løbet af din tid som graduate, vil du indgå i 1-3 større projekter, der går på tværs af flere forretningsområder. Hvis du ønsker at prøve kræfter med en anden afdeling, er der mulighed for en større rotation (6 md.) i et andet forretningsområde. Du får din egen mentor, der med sin store erfaring giver dig lige præcis den støtte og sparring, du efterspørger undervejs.

Vælg det spor, der passer til dig

Vi søger graduates til seks af vores forretningsenheder: IT, Koncernjura, Kommerciel Udvikling, Asset Management og Forsikring.

  • Digitalisering & IT

Som graduate i Digitalisering & IT vil du være med til at forme PFA’s fremtid inden for data og digitalisering, så vi bliver bedre til at opdyrke nye teknologier og får det maksimale ud af de eksisterende, vi allerede har i spil.

Som graduate forventer vi, at du kan balancere mellem IT og forretning, og at du enten ser dig selv som en techie eller forretningsanalytiker. Derudover er det vigtigt, at du har gode evner til at skabe relationer, give feedback og samarbejde.

  • Jura

Som graduate i Koncernjura vil du blive en del af en kompleks organisation, hvor du vil løse juridiske og tværgående opgaver, der både er spændende og udfordrende.

I Koncernjura er det vigtigt, at du ikke kun tænker sort på hvidt. Derimod skal du være klar på at være kreativ og kunne tænke juraen ind på en ny og anderledes måde, når du udfører specifikke juridiske og tværgående organisatoriske opgaver.

  • Marketing

Som graduate i Marketing skal du brænde for kombinationen af data, analyse og markedsføring.

Du skal kunne sikre relevant, skalérbar og målrettet kommunikation til PFA’s kunder og i tæt samarbejde med andre teams i Kommerciel Udvikling udvikle værditilbud, kunderejser og dialogflows, der kan optimere den eksisterende kunderelation. Det er afgørende, at du kan håndtere store mængder data, så du kan analysere kundeadfærd og optimere dialogen til PFA’s kunder på tværs af alle kunderettede kanaler.

  • Investering og Produkter

I Investering & Produkter vil du komme til at deltage og stå i spidsen for større og mindre forretningsudviklingsinitiativer, og du vil løbende samarbejde med andre områder i PFA, fx PFA Bank, Rådgivning, IT og Kommerciel Udvikling.

Som graduate skal du kunne analysere samfundsproblemstillinger, der knytter sig til pension og investering, og du skal kunne bidrage ved at skabe stærke konkurrentanalyser af bank- og pensionsprodukter. Du vil være med til at gøre PFA til privatkundens foretrukne opsparingspartner ved at sikre, at vi har de rette opsparingsprodukter og værditilbud, samt de bedste digitale løsninger og værktøjer for både kunder og rådgivere.

  • Asset Management

Graduateforløbet i Asset Management er til dig, der kan navigere i krydsfeltet mellem investering, IT økonomi, jura og forretningsudvikling.

Du skal have lyst til at blive en del af værdikæden inden for asset management og bidrage til PFA’s rejse fra pensionsselskab til danskernes foretrukne opsparingspartner. Du vil blive en vigtig del af det team der skal sikre, at rejsen sker på en professionel, fair og ansvarlig måde til fordel for kunderne.

Vi forventer, at du har en stærk faglig tilgang til analyse og formidling af resultater.

  • Forsikring

En graduatestilling i Forsikring er en stilling til dig, der har stor forståelse for matematisk modellering og er begejstret for at finde nye vinkler og sammenhænge vha. store mængder forsikringsdata.

Machine learning, og på sigt kunstig intelligens, vil være centrale fokusområder for PFA i de kommende år. Derfor vil du som graduate komme til at arbejde med machine learning for at finde ny læring i PFA’s store mængder data.

Målet i Forsikring er at prediktere kundeadfærd og skader med henblik på at påvirke kundeadfærd til færre skader og herfra udvikle produkter og løsninger, der passer til denne problematik. Eksempler på det kan være, hvilke skader, der er mest tilbøjelige til at udvikle sig til langvarige skader, eller hvilke kunder, der vil være mest tilbøjelige til at få skader.

Du kan læse mere om de seks forretningsenheder her.

Når det sociale og faglige går hånd i hånd

Du vil allerede fra første dag møde de graduates, der ansættes samtidig med dig. Og du vil løbende blive inviteret til sociale aktiviteter og bootcamps, så det bliver sjovere at gå på arbejde, og din faglighed bliver udviklet og udfordret. Du vil bl.a. blive rustet til at kunne klare kompleks problemløsning og få metodiske redskaber som projektledelse, problemløsning og forandringskommunikation ind under huden.

Hvem kan søge?

  • Du skal have en kandidatuddannelse med speciale inden for fx finans, jura, forretningsudvikling, IT eller forsikringsmatematik, og dine resultater skal være blandt de bedste.
  • Dit studie skal være færdiggjort senest på ansættelsestidspunktet og tidligst to år inden opstart.
  • Derudover lægger vi vægt på, at du har en høj faglighed, kan tænke nyt, er god til at samarbejde og ikke er bange for at stille en masse nysgerrige spørgsmål.

Du kan finde links til de enkelte jobopslag her, hvor du kan se de mere specifikke krav til dig som graduate.

Hvad vil du møde?

Du vil indgå i et fællesskab, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Du får fleksible rammer og indflydelse, så du kan bidrage med innovativ produkt- eller forretningsudvikling og sikre størst mulig værdi til PFA’s kunder.

Har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at kontakte Katja Schjerbeck, Graduate Programleder, på ksc@pfa.dk eller 30 93 65 95.


Ansøgningsfrist d. 28.02.2018

Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Elektro & Telekommunikation
IT
Jura
Marketing & Business
Matematik, Fysik & Nano
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Jura
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Salg
Økonomi & Forvaltning



PFA Pension - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


PFA Pension
PFA Pension
PFA Pension er et kundeejet selskab, der har speciale i firmapension.

Placering
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Østerbro, København.
Branche

Finans, Forsikring & Pension

Banker, sparekasser, forsikringsselskaber og pensionsselskaber og foreninger er de vigtigste virksomheder i denne branche.

Logo: PFA Pension
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.pfa.dk

PFA Pension i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1126612/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT