Dygtige udviklere til udvikling af automatiseret test til agil test i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

SKAT

Fuldtidsjob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du den indsigt i agil testing der skal til for at få succes med kvalitetssikring indenfor videreudvikling af it-systemer på inddrivelses- samt øvrige skattefaglige områder i Danmarks skatteforvaltning? Vil du arbejde skulder ved skulder med vores dygtige full-stack teams og være med til at sikre en smart og effektiv test approach? Så er du måske vores nye udvikler i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse.

Som udvikler af (software-)robotter til automatiseret test i agil test vil du få en meget vigtig rolle i udviklingen af it-systemer til den danske skatteforvaltning, hvor inddrivelsesområdet er i fokus i øjeblikket. Det er ikke nogen lille opgave, som vi i Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI) er blevet stillet: Vi skal udvikle et nyt system til opkrævning og inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige, men vi går til opgaven med en start up-mentalitet og mod på at levere inddrivelsesværktøjer af høj kvalitet. Udviklingen foregår i sprint baserede slots efter agile principper. Vi arbejder med SCRUM i SAFe-rammeværket, hvilket betyder daglige stands, kanban boards og leverancer i continuous releases.

Vi bevæger os i den yderste frontlinie i forhold til implementering af automatiseret test til understøttelse af continuous delivery og afsøger både nye metoder og værktøjer i vores bestræbelser på at skubbe grænserne.

Om jobbet som udvikler af automatiseret test
Som udvikler af automatiseret test i ICI vil du indgå i et team med både manuelle testere og udviklere af automatiseret test m.fl., som sikrer en effektiv udvikling og test i. Vi forestiller os som udgangspunkt, at du har lyst til at:

  • Udvikle automatiserede tests i Java
  • Være en del af et spændende og innovativt team
  • Arbejde med teknologier som Git, Jenkins, TestNG, Jira m.fl.
  • Være en del af en organisation der benytter SAFe og tror på Continuous delivery
  • Arbejde med de nyeste teknologier inden for robotics og softwareudvikling
  • Arbejde på en spændende og udfordrende arbejdsplads med højt til loftet

Da Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en organisation under etablering, kan der forventes løbende justeringer af opgaveporteføljen og organisationen.

Om dig
Vi forventer, at du har lyst til at flytte grænserne for test i store og komplekse it-projekter og opbygge en unik erfaring med udvikling af (software-)robotter til automatiseret test i agil test. Vi forventer ligeledes, at du har lyst til at bidrage med kvalitetssikring i agil udvikling efter SAFe principper. Det vil være en fordel, hvis du er god til at kommunikere og kan bidrage til at sikre, at testområdet er i konstant fokus og en naturlig del af den agile udvikling. Som person er du tillidsfuld og i stand til at engagere interessenter på forskellige niveauer i organisationen. Du formår at balancere nye metoder og anerkendte fremgangsmåder.

Udover ovenstående forventes det ligeledes at du:

  • Har interesse for implementering af Test Driven Development og andre best practices på testområdet
  • Har en god forståelse for udfordringer og styrker, forbundet med it-udvikling
  • Har kendskab til de nyeste værktøjer til effektivisering af testforløbet og sikre continuos release
  • Er åben og udadvendt og god til at kommunikere
  • Er stærkt engageret i agil udvikling og effektiv test

Nyuddannede opfordres også til at ansøge.

Om din nye arbejdsplads
ICIs arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering i Danmark. Med stor indflydelse følger et stort ansvar, hvorfor vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder og vi skal være dybt fagligt specialiserede, samtidig med at vi har øje for hele samfundet behov – det er her din faglighed kommer ind i billedet og hjælper til med at de bedste forudsætninger findes for forskellige grupper af fagspecialister.

Vi hjælper hinanden og arbejder sammen for hele tiden at øge kvaliteten af alt hvad vi gør. Kernen i vores arbejde er høje ambitioner, et fælles mål om integritet og transparens, hvorfor der er stort fokus på optimal ledelse og udvikling af samtlige ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ICI har vi en uformel omgangstone, og da vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger der fungerer i dag og er forberedt til i morgen, er vi alle på lige fod i ICI.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” senest 3. juni 2018.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Andreas Agerskov på 72 37 11 33.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 03.06.2018

Fuldtidsjob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
IT - Hardware
IT - Software
Økonomi & Forvaltning



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1166044/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT