Skatteministeriet søger skattejurist med interesse for beskatning af ejendomme, kapitalgevinster og generationsskifte

Skatteministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du jurist med interesse for skatteretten, og har du lyst til at være med til at udforme ny lovgivning på skatteområdet, så er dette stillingen for dig. Som juridisk medarbejder i Skatteministeriet er du med i det juridiske værksted fra start til slut, når vi arbejder med lovgivning, betjener ministeren og løser komplekse udfordringer. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.


Skatteministeriet søger skattejurist med interesse for beskatning af ejendomme, kapitalgevinster og generationsskifte
I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Du vil være med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om stillingen
Ejendomme, Boer og Gæld er et juridisk fagkontor med ansvar for lovgivningen vedrørende bl.a. ejendomsbeskatning (ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat, grundskyld, dækningsafgift mv.), kapitalgevinstbeskatning (kursgevinster, finansielle kontrakter, renter og ejendomsavancer), beskatning ved generationsskifte (bo- og gaveafgift, successionsregler mv.) og børne- og ungeydelse.

Du vil som jurist i Ejendomme, Boer og Gæld primært komme til at arbejde med politikudvikling, ministerbetjening og forberedelsen af ny lovgivning. Du vil være med til at udarbejde konkrete lovforslag og betjene skatteministeren og departementschefen. Du vil få ansvar for at drive større og mindre dele af lov- og politikudviklingsprocesserne, og du vil have ansvaret for kvaliteten i minister- og folketingsbetjening på dit område.

Om dig
Du har en juridisk baggrund, fx cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende, og har solide juridiske kompetencer. Du har en stærk faglighed og kan se sammenhængen mellem økonomi, jura og politik og den verden, reglerne efterfølgende skal anvendes i. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men både nyuddannede og mere erfarne kandidater tages i betragtning til stillingen.

Om at arbejde i Skatteministeriet
Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejderne imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest torsdag den 21. juni 2018 kl. 12.00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i Ejendomme, Boer og Gæld Camilla Christensen på tlf. 7237 3393.

Stillingen tiltrædes efter aftale, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøg inden 3 dage (21.06.2018)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Skatteministeriet - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Logo: Skatteministeriet
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skm.dk

Skatteministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1180695/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT