Arbejdsmiljøkonsulent til udvikling og implementering af ny arbejdsmiljøorganisation i den kommende Administration og Servicestyrelse

SKAT

Fuldtidsjob
Midtjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Brænder du for arbejdsmiljø og sikkerhed? Kan du nytænke, udvikle og implementere nye metoder og værktøjer på arbejdsmiljøområdet? Vil du fungere som konsulent, igangsætter og tovholder på arbejdsmiljøprojekter? Og er du god til at kommunikere og danne netværk? Så kan du være den nye kollega vi søger til Bygninger og Service til implementering af den nye arbejdsmiljøorganisation.

Skatteforvaltningen er i gang med at opbygge og implementere en ny arbejdsmiljø- og sikkerhedsorganisation på tværs af forvaltningens syv nye styrelser. Med den nye struktur får kontoret for Bygninger og Service en ny rolle som vidensbank og konsulent for de nye styrelser. Det er vores mål i højere grad at arbejde forebyggende på baggrund af bl.a. data fra APV og medarbejdertilfredshedsmålinger, fungere som konsulenter og arrangere seminarer og uddannelsesforløb for ledere og medarbejdere.

Som arbejdsmiljøkonsulent vil du få en central rolle ift. at rådgive ledere og medarbejdere om regler og retningslinjer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder arbejde med forebyggelse inden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Som medarbejder i kontoret for Bygninger og Service vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Udvikling af nye metoder og redskaber til at fremme det psykiske og fysiske arbejdsmiljø
  • At fungere som konsulent i sager om psykisk arbejdsmiljø
  • At være tovholder og ’driver’ på arbejdsmiljøprojekter på tværs af Skatteforvaltningen
  • Udvikling og afvikle uddannelse, kurser og seminarer om arbejdsmiljø for ledere og medarbejdere
  • Udvikling af e-learningsforløb om emner inden for arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Indsamling og bearbejdning af data om arbejdsmiljø og sikkerhed i hele Skatteforvaltningen
  • Udarbejdelse af analyser om arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Sikre gennemførelse af APV i hele Skatteforvaltningen
  • At kommunikere viden og resultater om arbejdsmiljø ud til hele Skatteforvaltningen

Vi søger en person der enten er nyuddannet eller har et par års erfaring, gerne med opgaver inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, og som:

  • Er analytisk og har indsigt i databehandling
  • Er god til at overskue komplicerede processer
  • Er god til at kommunikere og formidle viden og resultater til en bred læserkreds
  • Har situationsfornemmelse og kan håndtere fortrolige oplysninger og samtaler
  • Er god til at samarbejde og sparre med kolleger
  • Kan arbejde selvstændigt og er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde under tidspres og indimellem med stramme deadlines
  • Løbende holder sig opdateret om nye tendenser inden for dit faglige felt

Bygninger og Service – dit kontor
Kontorets opgave er at understøtte forretningen med moderne og vedligeholdte lokaler med en tidssvarende indretning af arbejdspladser, som overholder arbejdsmiljølovgivningen. Vi har til opgave at sikre, at Skatteforvaltningen lever op til alle lovkrav på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet.

Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljøteam, hvor sparring er vigtig. Du kommer til at arbejde sammen med 15 kolleger, som arbejder med indretning og vedligeholdelse af lejemål, indgåelse af servicekontrakter indenfor rengøring, kantinedrift, vagtydelser og meget mere. I kontoret har vi en uformel omgangstone, og din arbejdsdag er spændende og ofte hektisk i en stor organisation.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer sendes via linket ”søg jobbet” senest den 25. juni 2018. Vi holder løber samtaler. Har du spørgsmål inden da, så kontakt kontorchef Lene Roos på tlf. 72 37 46 67.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er indtil videre Sluseholmen 8B, 2450 København SV. I 3. kvartal af 2019 vil tjenestestedet være Helgeshøj Allé 9, 2630 Høje-Taastrup.

Administration og Servicestyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave bliver at understøtte skatteforvaltningen med effektiv administration og serviceydelser af høj kvalitet. Styrelsen forventes bemandet med ca. 300-350 medarbejdere og får kontorer i Herning og Høje Taastrup. Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge


Ansøgningsfrist d. 25.06.2018

Fuldtidsjob
Midtjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Jura



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1182999/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT