Konsulenter til Miljømærkning Danmark i Løgstør

Dansk Standard

Fuldtidsjob
Nordjylland

Vi etablerer en ny afdeling af Miljømærkning Danmark i Løgstør, og du kan være med fra starten.

For en bæredygtig fremtid

Hos Miljømærkning Danmark, som er ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten, arbejder vi hver dag med virksomheder, forbrugere, private og offentlige indkøbere for sammen at skabe en bæredygtig fremtid.

Om jobbet

Vi søger 3 konsulenter til at varetage sagsbehandling af ansøgninger fra virksomheder, der søger om at få miljømærket produkter eller services inden for mange af de områder, der kan miljømærkes. Vi skelner mellem

  • kemisktekniske områder (fx kosmetik, maling, vaskepulver, rengøringsmidler osv.), hvor kendskab til kemi er en forudsætning
  • øvrige områder (fx hygiejneprodukter, trykkerier, papir, tekstiler, hoteller osv.).

Vi søger medarbejdere inden for begge områder.

Du kommer til at indgå i et kompetent team af erfarne medarbejdere, der varetager licenseringsarbejde, og sammen vil vi skabe grobund for en spændende hverdag med masser af faglige udfordringer og videndeling.

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:

  • Behandling af ansøgninger om Svanemærket og/eller EU-Blomsten, hvor du i tæt samarbejde med kunden sikrer korrekt kravopfyldelse og dokumentation. Sammen med kunden planlægger og koordinerer du desuden ansøgningsprocessen og sikrer, at tidsplaner og andre aftaler overholdes.
  • Kontrolbesøg på virksomheder, hvor du sikrer, at kravene efterleves. Og hvor du medvirker til at fastholde og styrke relationen til kunderne og kundernes tekniske og kommercielle samarbejdspartnere.
  • At informere virksomheder og organisationer om miljømærkerne, fx ved møder hos potentielle kunder sammen med Miljømærkning Danmarks markedschef, deltagelse i faglige møder og seminarer, afholdelse af kurser om miljømærkning samt andre udadvendte aktiviteter.

Der vil være nogen rejseaktivitet, primært i Danmark.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du

  • har en faglig baggrund på kandidatniveau (gerne nyuddannet), fx ingeniør, cand. scient. eller tilsvarende
  • har en kemisk eller en miljøfaglig baggrund, og har lyst til at bruge din viden i arbejdet med at udbrede brugen af miljømærkerne
  • har en veludviklet sans for orden og systematik, uden at gøre tingene vanskeligere, end de er
  • kan fastholde drive og et stort engagement og hurtigt få noget fra hånden
  • er udadvendt og god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer i en organisation
  • forstår og læser de skandinaviske sprog, da vi samarbejder tæt med vores nordiske kolleger
  • har gode skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk

Du er god til at samarbejde med andre og sætter en ære i at overholde deadlines. Under hensyntagen til deadlines og kunder planlægger du selv din arbejdsdag.

Vil tilbyder

Et spændende job, hvor du er med til at arbejde for en bæredygtig samfundsudvikling. Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med godt kollegaskab, interessante og varierende opgaver og fleksibel arbejdstid. Stillingen refererer til teamlederen for licensering i Miljømærkning Danmark.

De tre konsulentstillinger vil blive placeret i Løgstør, men i starten af ansættelsen, indtil vores nye kontor i Løgstør er indflytningsklart, vil oplæring foregå i Nordhavn i København.

Noget om Miljømærkning Danmark som arbejdsplads

Miljømærkning Danmark er i vækst, og vi er i øjeblikket 24 medarbejdere med mange forskellige kompetencer. Vores produkter er kendetegnet af et højt fagligt indhold, og vores løsninger er drevet af dialog og kompetente medarbejdere.

Vi tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et udfordrende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. Vi er aktive på mange fronter og tilbyder også sociale og sportslige aktiviteter, hvor alle kan være med. I Løgstør kommer vi til at bo i dejlige omgivelser. Lønnen fastsættes individuelt.

Noget for dig?

Er jobbet noget for dig, så send en ansøgning via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 5. august 2018. Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til teamchef Michael Kristensen tlf. 72414811.


Ansøgningsfrist d. 05.08.2018

Fuldtidsjob
Nordjylland
Kemi, Biotek & Materialer
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Administration
Kommunikation & Media
Naturvidenskab
Teknik



Dansk Standard - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Logo: Dansk Standard
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ds.dk

Dansk Standard i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1183535/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT