GENOPSLAG: Lærer med en kandidatuddannelse inden for fysik, civilingeniør eller lignende

CELF

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer

Vi søger

Lærer med en kandidatuddannelse inden for fysik, civilingeniør eller lignende til undervisning i teknologi, matematik og fysik på teknisk gymnasium HTX- uddannelsen i Nykøbing F pr. den 1. august 2018 eller snarest derefter.

Har du lyst til at undervise og omgås unge mennesker, mangler vi en lærer til at undervise i teknologi, matematik og fysik. Afhængig af øvrig kompetence kan anden undervisning komme på tale.

Om jobbet

På CELFs tekniske gymnasium HTX i Nykøbing F. tilrettelægger vi undervisningen, så den bliver vedkommende for eleverne.

Samarbejdet og dialogen med eleverne prioriteres højt.

Undervisningen tilrettelægges differentieret, så den tilgodeser elevernes forskellige evner og indlæringsmønstre.

Jobbet fordrer en høj grad af selvstændighed, men kræver også at man kan indgå i et tæt samarbejde med kolleger på den pågældende afdeling.

Vi lægger vægt på innovation og samarbejde med eksterne virksomheder samt brugen af nye teknologier.

Dine kvalifikationer

Kandidatuddannelse inden for fysik eller anden tilsvarende uddannelse.

Undervisningserfaring er en fordel, men det vigtigste er lyst og engagement.

Arbejdstid

Stillingen er en fuldtidsstilling svarende til 37 timer pr. uge.

Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny løn.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at afholde samtaler i uge 30.

Ansøgningsfristen er den 23. juli 2018, kl. 24.00, og vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte rektor Bo Rasmussen på tlf. 6163 2890 eller mail bor@celf.dk

Om Teknisk Gymnasium Lolland-Falster

Teknisk Gymnasium Lolland-Falster er en del af CELF. CELF er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Som medarbejder på CELF har du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde. Det er vigtigt for os, at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er en demokratisk arbejdsplads, og du har gode muligheder for at få indflydelse på skolens målsætninger og indsatser.

Udover dynamik og udvikling betyder en ansættelse på CELF en fordelagtig pensionsordning, faglige som sociale arrangementer, tryghed i ansættelsen og masser af spændende kollegaer.


Ansøg inden 2 dage (23.07.2018)

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Elektro & Telekommunikation
Matematik, Fysik & Nano
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Undervisning



CELF - hurtigt overblik


Logo: CELF
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

CELF i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1189448/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT