STÆRKSTRØMSINGENIØR TIL SPECIALISTROLLE MED FOKUS PÅ DATA OG MODELLER

Energinet

Fuldtidsjob
Sydøstjylland

Brænder du for elsystemer, og har du erfaring inden for programmering? Er du motiveret for at bringe dine stærke, analytiske evner i spil og bidrage til at udvikle Danmarks fremtidige eltransmissionsnet? Den grønne omstilling stiller Energinet overfor milliardinvesteringer de kommende år, og som stærkstrømsingeniør i afdelingen Data og Modeller får du direkte indflydelse på udbygningen af det danske elsystem i forbindelse med dit arbejde med modeldannelser af elforsyningsnettet. Du tilbydes et job med store udviklingsmuligheder og din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

UDVIKLING AF DET DANSKE TRANSMISSONSNET I ET DEDIKERET TEAM MED HØJ FAGLIGHED

Som vores nye stærkstrømsingeniør bliver din overordnede mission at vedligeholde og udbygge den PowerFactory-model, som indeholder en præcis repræsentation af det nuværende net samt alle forventede udbygninger over de næste 20 år. I den forbindelse bliver du nøglespilleren, der:

  • bidrager til effektivisering af analyseprocesserne.
  • modellerer, udvikler, dokumenterer og vedligeholder simuleringsmodellen for transmissionsnettet.
  • opdaterer og vedligeholder PowerFactory som simuleringsværktøj.

Sideløbende får du ansvar for løbende opgaver med kortslutningsberegninger og load flow-analyser, ligesom du er med til at sikre, at simuleringsmodellen i alle driftssituationer repræsenterer virkeligheden i transmissionsnettet. Du bliver en del af et team på fire kolleger, der alle er stærkstrømsingeniører og arbejder med dedikation og høj faglighed.

Du kan se frem til et udfordrende job, hvor du kombinerer stærkstrømsopgaver på højt niveau med komplekse programmeringsopgaver. Samtidig bliver du en del af et stærkt specialistmiljø, hvor du får mulighed for at fordybe dig i netmodellen for hele det danske transmissionsnet.

ANALYTISK INGENIØR MED STÆRKE FORMIDLINGSEVNER

Du er uddannet stærkstrømsingeniør og kan både være relativt nyuddannet eller mere erfaren. Vigtigst er det, at du har erfaring med analyse af elsystemer og modeldannelse. Du skal hovedsageligt arbejde med PowerFactory, programmering i sproget DPL (DIgSILENT Programming Language) og Python, hvorfor det er en stor fordel, at du har erfaring med disse værktøjer.

Du arbejder analytisk og systematisk med dine opgaver, og det er vigtigt, at du er både detaljeorienteret og kvalitetsbevidst. Du tilpasser dig hurtigt nye og varierende aktiviteter, ligesom du selvstændigt kan styre og afslutte opgaverne. Din faglige stolthed er stor, og du sparrer gerne med dine dygtige kolleger om løsningen af opgaver. Sidst men ikke mindst er du åben og imødekommende i samarbejdet med kolleger. Da formidlingen af dine analyser er en central del af jobbet, er det vigtigt, at du er en stærk kommunikatør på dansk i både skrift og tale - og også gerne på engelsk.

ANSØGNING OG KONTAKT

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 19. august 2018. Vi forventer at holde samtaler 28. august 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Holst på telefon 23 24 36 72. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1200 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Ansøgningsfrist d. 19.08.2018

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Elektro & Telekommunikation
Maskin & Design
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Teknik



Energinet - hurtigt overblik


Energinet
Energinet
Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Placering
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Logo: Energinet
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.energinet.dk

Energinet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://nyuddannet.dk/job/1196175/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT