Akademisk medarbejder til Direktionssekretariatet på OUH

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn

Direktionssekretariatet på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus søger en AC-fuldmægtig med gode formidlingsevner og næse for at begå sig i en stor, kompleks organisation.

Du kommer til at arbejde på et af landets største sygehuse og får en bred kontaktflade i alle stabe og i de fleste afdelinger, når du bliver bidragsyder i sagsbehandlingen af en række konkrete og forskelligartede sager.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • At medvirke til løsning og opfølgning på nogle af de mange opgaver, som skal løses i Direktionssekretariatet.
  • At besvare eksterne henvendelser fra borgere, patienter, myndigheder m.v. til direktionen – herunder koordineringen af aktindsigtsbegæringer.
  • Lave dagsorden og referat til forskellige mødefora, herunder Fælles Medarbejder Udvalg, som er det samlede MED-udvalg for hele hospital.
  • Kvalitetssikre sager til direktionen.
  • Arbejde med journalisering og arkivering af sagsakter.
  • Kendskab til Acadre vil være en fordel.

Om dig:

  • Du er sikkert nyuddannet og har relevant akademisk baggrund
  • Du er serviceorienteret, struktureret og resultatorienteret.
  • Du er stærk i dansk grammatik og retstavning
  • Du har gode formidlingsevner, så du kan omsætte komplekse sager til forståelige oplæg og indstillinger – både mundtligt og skriftligt.
  • Du har organisatorisk tæft.
  • Du er i besiddelse af stærke systematiske og analytiske evner – og har interesse for sundhedsvæsnet.

Direktionssekretariatet understøtter hospitalets seks direktører i deres daglige arbejde. Det betyder ofte kort reaktionstid, stramme deadlines og høje standarder for kvalitet og service. Men det betyder også stor variation og et spændende indblik i en kompleks organisation.

Direktionssekretariatet løser opgaverne, så de afspejler direktionens holdninger og ønsker, men har samtidig stort fagligt råderum og rig mulighed for at sætte et aftryk på opgaveløsningen. Det er nødvendigt at være disciplineret og kunne fastholde et højt tempo i løsningen af de daglige driftsopgaver, fx når dagsordner til direktionens forskellige mødefora skal kvalitetssikres.

Udover ovenstående opgaver vil du indgå i den generelle opgaveløsning i Direktionssekretariatet, som i alt har 28 medarbejdere inklusive fem studenter. Vi arbejder med sekretariatsbetjening i bred forstand, bl.a. juridiske problemstillinger, klagesager, web, samt presse- og kommunikationsarbejde.

Vi har en solid holdånd, et godt vidensfællesskab og en inddragende kultur, hvor alle får mulighed for – og forventes – at bidrage med input, respons og synspunkter.

Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus
Vores ambition er at være ”Patientens Universitetshospital”. Det er vores tilgang, når vi på OUH i fællesskab skal skabe værdi for patienterne. Vi opfylder det løfte til patienterne ved at udleve sætningerne i vores kodeks: ”Patienten først”, ”Højeste faglighed” og ”Helhed og ansvar”

OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH) er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 7,1 mia. kr., ca. 100.000 årlige indlæggelser og over 1 mio. ambulante besøg. Hospitalet beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø.

OUH er både det fynske sygehus og modtager samtidig patienter med komplicerede diagnoser fra hele regionen. Dette giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling indenfor en række områder.

Læs mere på www.Ouh.dk/strategioversigt

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte stabschef Per Aaen på 2349 6003

Ansøgningsfrist mv.

Der er ansøgningsfrist den 20. marts 2019, kl. 12.00. Vi forventer at afholde første og anden ansættelsessamtale hhv. den 26. marts 2019 og 27. marts 2019.

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse. OUH er røgfrit hospital.


Ansøg inden 2 dage (20.03.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Fyn
Administration
Humaniora
Jura
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Jura
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1299180/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT