IT-talenter til Koncern IT

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vil du være med til at skabe en sikker digital fremtid, men mangler erfaring? Er du nysgerrig, åbensindet, og vedholdende? Så er her en unik mulighed inden for IT-arkitektur og IT-sikkerhed.

Vi søger talenter med en naturlig interesse og passion for IT, men ikke med mange års erfaring. Du skal være parat til at blive uddannet og trænet i de tekniske færdigheder, der kræves i et job som løsningsarkitekt med fokus på IT-sikkerhed. Vi forventer med andre ord ikke, at du ved en masse om IT-arkitektur eller IT-sikkerhed. Vi søger dig, der vil lære det fra bunden.

I Københavns Kommune vil du være med til at løse udfordringerne i et af Danmarks største og hurtigst voksende IT-landskaber. Her bliver du en del af en hverdag, hvor digitalisering spiller en afgørende rolle og hvor bl.a. Cloud-løsninger og IT-Robotter står højt på agendaen.

Vi forventer ikke, at du har rygsækken fuld af IT-tekniske kompetencer. Derfor kan der være mange veje ind til dette job. Måske er du nyuddannet, eller har haft de første par år på arbejdsmarkedet, men har lyst til at prøve noget nyt. Det vigtigste er dit drive, din nysgerrighed og viljen til at lære og skabe en karriere inden for IT.

For at give dig den nødvendige ballast er der tilrettelagt et program over 18 måneder, der sikrer, at du bliver trænet og uddannet i alt, hvad der er værd at vide for at blive en kompetent løsningsarkitekt. Uddannelsesprogrammet er udarbejdet i samarbejde med firmaet Readynez, som med deres unikke træningskoncepter har specialiseret sig i at skabe fremtidens IT-medarbejdere. Alt træning og uddannelse sker sideløbende med dit daglige arbejde i afdelingen.

Jobbet som IT-arkitekt
At arbejde med IT-arkitektur i Københavns Kommune er utrolig alsidigt og dækker alt fra design af små, konkrete IT-løsninger til udskiftning af store fagsystemer. Eksempler på opgaver i afdelingen, som du kunne blive introduceret til, kunne være: afvikling af gamle platforme, vurdering af nye systemer fra organisationen, udbud, indkøb og implementeringer og ikke mindst IT-sikkerhedsopgaver.

I jobbet som løsningsarkitekt er du dagligt i kontakt med rigtig mange mennesker. Det er både kollegaer i Københavns Kommune, men også eksterne partnere som leverandører. Det er derfor vigtigt, at du nyder rollen som rådgivende partner i din organisation, er god til at kommunikere og finder det naturligt at samarbejde tværfagligt. Du er naturligt nysgerrig, men også vedholdende i dine projekter og følger dem til dørs.

Du kan forvente at få ansvar fra første dag og en stejl læringskurve, til gengæld får du en dagligdag i en afdeling med mange kompetente kollegaer, der vægter teamånden højt. Derfor vil du aldrig stå alene, og mange opgaver løftes på tværs, kollegaer imellem.

Om afdelingen
Du må meget gerne have en masse fordomme om at arbejde i en kommunal IT-afdeling, for disse vil hurtigt blive aflivet – allerede når du møder os. Du bliver nemlig del af en afdeling, hvor tonen er uformel og alle har det sjovt sammen. De høje ambitioner og tekniske kompetencer blandt kollegaerne går hånd i hånd – alle har en interesse i at skabe en kultur, hvor faglig viden og en sjov hverdag er kendetegnende.

Du vil blive en del af Koncern IT's kontor for IT-arkitektur. Koncern IT’s opgave er at bidrage til udviklingen af digitale løsninger, rådgive om ny teknologi og sikre sammenhængende processer på tværs af kommunens IT-udvikling. Formålet er at gøre hverdagen nemmere for medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Du vil få din daglige gang på Borups Allé, lige ved Fuglebakken Station.

Der er tale om en fuldtidsstilling og du bliver ansat og aflønnet efter overenskomstvilkår.

Spørgsmål og ansøgning
Adecco assisterer Københavns Kommune i rekrutteringsprocessen, og skulle du have spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Carsten Helm-Erichsen fra Adecco på 3838 7005. Vil du vide mere om Readynez’ Talent programmer kan du se mere her; https://www.readynez.com/da/talent/kandidat/.

via nedenstående link senest fredag den 31. maj 2019

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Software
Internet & Multimedia
Rådgivning & Support



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1322490/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT