Genopslag: Center for Grundskoler i Undervisningsministeriets departement søger en juridisk student

Undervisningsministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Har du lyst til et studierelevant job, hvor du kan prøve kræfter med forfatningsretten og de statslige institutioner i praksis, få indblik i processen fra politisk udspil til vedtagen lov og arbejde med lovfortolkning og politisk betjening i et ministerium, der varetager udviklingen af et af de mest centrale elementer i velfærdssamfundet: Uddannelsesområdet?

Så er du måske vores nye student i Center for Grundskoler i Afdelingen for Grundskoler i Undervisningsministeriets departement.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper får du hands-on erfaring med lovfortolkning, lovforberedelse og politisk betjening på et område, der berører stort set alle danskere. Stillingen giver mulighed for selvstændigt ansvar i opgaverne. Du vil primært skulle arbejde sammen med centrets 6-7 jurister og indgå i et team bestående af 3 studenter samt to praktikanter.

Arbejdsopgaverne vil variere mellem faste opgaver og ad-hoc arbejde. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Bistå kontorets juridiske medarbejdere med juridisk informationssøgning, udarbejdelse af juridiske notater og ministerbetjening
  • Koordinering af kontorets bidrag til lovprogrammet
  • Udarbejdelse og analyse af materiale til brug for centrets løbende sager
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig
Vi forventer, at du har interesse for politik, gerne uddannelsespolitik, søger faglige udfordringer og har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for lovfortolkning, lovforberedelse og politisk betjening.

Vi forventer herudover, at du:

  • Er stud.jur.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også i tæt samarbejde med andre
  • Er god til at bevare overblikket – også når det til tider går stærkt.

Erhvervserfaring og kendskab til eller tidligere erfaring med undervisningsområdet, her særligt grundskoleområdet, er en fordel, men ikke et krav.

Om os
Center for Grundskoler arbejder med politikudvikling, lovgivning og politisk betjening af minister og Folketinget på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Centret har en central funktion i idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer på grundskoleområdet.

Centret har ansvar for folkeskoleloven, friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Det betyder, at centret står for at udarbejde lovforslag, svare på folketingsspørgsmål og foretage lovfortolkning på de tre lovområder. Centrets jurister har et tæt samarbejde med Juridisk Kontor i Afdelingen for Analyse og Rådgivning.

Vores nuværende opgaver omfatter blandt andet udformning og udmøntning af politisk prioriterede udspil, herunder særligt aftalen om justeringer af folkeskolen, sekretariatsbetjening af arbejdet i Kvalitetsforum for Folkeskolen og Rådet for Børns Læring samt en række øvrige udvalg, ekspertgrupper mv., bidrag til div. pressehenvendelser samt forskellige udvalgsarbejder.

Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne, og centret har derfor også mange løbende ad hoc opgaver, som giver et spændende arbejdsmiljø med en kombination af dag til dag ministerbetjening og større politiske udspil og udviklingsarbejde.

Centret samarbejder desuden tæt med øvrige ministerier samt de centrale parter på grundskoleområdet, herunder bl.a. Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og parterne på det frie skoleområde.

Vi er ca. 20 medarbejdere i centret, hvoraf 6-7 er jurister.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. august 2019 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer pr. uge. Du bliver ansat som student efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Rikke Nørregaard på telefon 33 92 54 83 eller specialkonsulent Ditte Novella Rasmussen på telefon 33 92 53 99. Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest den 2. juni 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

Der kan forekomme en case/test i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen/testen, hvis det bliver aktuelt.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Ansøgningsfrist d. 02.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Administration
Data & analyse
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Undervisning



Undervisningsministeriet - hurtigt overblik


Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet
I Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

Placering
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Logo: Undervisningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.uvm.dk


Undervisningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1323222/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT