Fuldmægtig til udvikling af Ejendomsadministrationen i Københavns Kommune

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vil du være med til at driftsoptimere og udvikle administrationen af én af Danmarks største ejendomsporteføljer?

I Københavns Ejendomme og Indkøb søger vi en fuldmægtig til Ejendomsadministrationen, hvor vi forestår administrationen af hele Københavns Kommunes ejendomsportefølje på knap 2,6 mio. m2. Vi sikrer, at der er styr på bl.a. kontraktforhold, lejebetalinger, forbrugs- og driftsregnskaber og systemunderstøttelsen heraf.

Vi har implementeret et nyt, SAP-baseret økonomisystem, et nyt FM-system med lejemålsstyring og vi skal snart integrere vores ejendomsadministrative fagsystem med statens fælles debitorsystem. Med andre ord er vi i Ejendomsadministrationen midt i en spændende tid med både tilpasning af eksisterende processer og fokus på driftsoptimering ved udvikling af nye arbejdsgange. Derfor søger vi i Ejendomsadministrationen en nysgerrig og talstærk fuldmægtig, som sætter en ære i at driften fungerer, samtidig med at fokus på udvikling af området bevares.

Ejendomsadministrationen består af 25 medarbejdere fordelt på tre teams. Personaleansvaret for alle medarbejdere ligger hos ejendomsadministrationschefen, men ansvaret for den løbende, faglige opgaveløsning ligger hos kontorets tre teamkoordinatorer. Den vakante stilling er i Team Tværgående, der består af ni gode medarbejdere, som forestår de opgaver, der har en tværgående karakter, såsom dataejerskab, økonomikørsler og systemunderstøttelse.

Opgaver
Som fuldmægtig i Team Tværgående vil du varetage både dine egne, selvstændige arbejdsopgaver og bidrage til opgaveløsningen af fælles opgaver på tværs af teamet, samtidig med at du skal deltage i projekter på tværs af Ejendomsadministrationen i forlængelse af vores systemmæssige udviklingsprojekter. Konkret vil din opgaveportefølje blandt andet bestå af de følgende opgaver

  • Udarbejdelse af refusionsopgørelser ved salg af ejendomme mv.
  • Bearbejdning af de offentlige ejendomsvurderinger af kommunens ejendomme
  • Dataindsamling til afdelingens KPI’er
  • Udvikling af stamdatastruktur, datavask og generel systemunderstøttelse

Din profil
Vejene til stillingen kan være mange og både den nyuddannede såvel som den mere erfarne kandidat vil komme i betragtning.

Det vigtigste for os er, at du har

  • en relevant økonomisk uddannelse (f.eks. cand.merc., cand.polit.) og en veludviklet talforståelse
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværgående med projekter
  • et naturligt flair for systematik, proaktivitet og omhyggelighed
  • indgående erfaring med Excel og databearbejdning
  • evnen til at fordybe dig i et komplekst fagområde og proaktivt opsøge viden
  • lyst til og mod på at drifte såvel som udvikle administrationen af Københavns Kommunes Ejendomsadministration

I Ejendomsadministrationen skal du være med til at løfte en bred palette af specialiserede opgaver i krydsfeltet mellem det ejendomsadministrative og det økonomifaglige område, og vi forventer derfor ikke, at du kan agere ekspert på din opgaveportefølje fra første færd. Derimod forventer vi, at du har en systematisk, grundig og nysgerrig tilgang til den oplæring, som dine dygtige kolleger vil give dig, så vi sammen kan arbejde på at optimere vores processer og sikre optimal administration af Københavns Kommunes ejendomsportefølje.

Vi tilbyder
Hos os kan du sætte din faglighed i spil i en stilling og i et miljø med højt fagligt niveau. I Ejendomsadministrationen får man stort handlerum til at udvikle og udføre opgaverne, da vi tror på ansvarliggørelse gennem uddelegering og ledelsesmæssig opbakning og feedback.

Du får spændende opgaver med en af Danmarks største ejendomsporteføljer, og du får mulighed for at sætte dit præg på din egen dagligdag med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og god balance mellem arbejds- og privatliv. Du får engagerede og dygtige kolleger, som fokuserer på at samarbejde om løsningerne, udvikling og tværfaglig vidensdeling. Din arbejdsdag vil være varieret med masser af fart på, og du vil have løbende kontakt med kunder og kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flextid. Vi har en uformel tone i et åbent og livligt storrumskontor.

Tiltrædelsesdato er snarest muligt eller senest den 1. august 2019

Mere information
Hvis du har spørgsmål eller andet, kan du kontakte ejendomsadministrationschef Laura Togsverd-Madum på 4044 8924.

via nedenstående link senest onsdag 12. juni 2019
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25. Der vil indgå tests i rekrutteringsforløbet.

Københavns Ejendomme & Indkøb – vi skaber rum
Københavns Ejendomme & Indkøb er Københavns Kommunes ejendomsenhed og indkøbsorganisation. Vi ejer og administrerer mere end 2,6 mio. m2. Vi har ansvar for lejeaftaler, ejendomshandler, bygningsdrift, energioptimering, ejendomsservice og vedligeholdelse m.m. af blandt andet skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og idrætsfaciliteter, administrationsejendomme osv. Vi er også kommunens primære indkøbsorganisation. Vi har ansvar for at gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser på tværs af kommunen. Vi skal sikre, at det er enkelt at købe de rigtige varer til den rigtige pris for de, der køber ind til kommunalt brug. Vi tager udgangspunkt i forvaltningernes behov og samarbejder med vores kunder om at skabe de bedste løsninger. Vi beskæftiger ca. 840 medarbejdere og administrerer et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 12.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Produktion, Logistik & Transport
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Indkøb
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1325846/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT