Fuldmægtig til forskningssupport søges til Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut

Københavns Universitet (KU)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vi søger en fuldmægtig til forskningssupport til en nyoprettet stilling på Retspatologisk Afdeling med tiltrædelse snarest.

Hvem er vi
Retspatologisk Afdeling (RPA) er en del af Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Vi løser opgaver, som rekvireres af politi, domstole, udlændingemyndigheder m.fl. Vi foretager fx retslægelige ligsyn og obduktioner samt kliniske retsmedicinske undersøgelser for politikredsene øst for Storebælt. RPA er derfor en arbejdsplads, som stiller store krav til detaljeorientering og præcision, pålidelighed og i høj grad uvildighed i arbejdet og er akkrediteret efter den internationale standard ISO 17020.

Vi arbejder tæt sammen med Instituttets to øvrige afdelinger; Retskemisk Afdeling, som er ansvarlig for medicin- og misbrugsstofanalyser, og Retsgenetisk Afdeling, som er ansvarlig for de retsgenetiske undersøgelser, herunder dna-profilanalyser.

Det retsmedicinske Institut er en del af Københavns Universitet, og dermed er der også stor fokus på forskning. Forskningen på RPA omfatter projekter indenfor traumatologi, patologi og sundhedsvidenskab samt billeddiagnostik, og der lægges vægt på forskningssamarbejde med instituttets to øvrige afdelinger såvel som eksterne samarbejdspartnere inden for mange forskellige fagområder og specialer.

Om stillingen
I forbindelse med forskningsprojekterne skal du styre væsentlige opgaver i forhold til proceskoordinering, databaseadministration, samarbejdsaftaler, samtykker og videnskabsetiske tilladelser. Vi skal også varetage overholdelsen af GDPR, hvor du vil spille en rolle, ligesom du ikke mindst skal bistå med formidlingsopgaver internt som eksternt og koordinering af forskningsmøder.

Vores forventninger til dig
Du vil få ansvaret for at processtyre og koordinere afdelingens forskningsaktiviteter under ledelse af afdelingens forskningsledelse, så det er vigtigt, at du har interesse for alle aspekter vedr. forskning fra ansøgning om forskningsmidler over proces-koordinering internt som eksternt til formidling af forskningsresultater i alle aspekter, populærvidenskabeligt samt videnskabeligt. Du forventes at deltage i den strategiproces, afdelingen står for at igangsætte, hvor der vil være et tæt sammenspil mellem driften og den afledte forskning. Du kommer således til at indgå i et tæt samarbejde med forskningsledelsen og de enkelte forskere. Du skal have sans for detaljer, være en skarp kommunikator, god til at planlægge og holde overblikket samt befinde dig godt med at overholde deadlines, selv om der er fart på. Du er en imødekommende, samarbejdsvillig og hjælpsom kollega med god situationsfornemmelse.

Dine arbejdsopgaver kommer hovedsageligt til at bestå af support til/i:

  • Forskningsaktiviteter på afdelings-og institutniveau.
  • Forbindelse med forsknings- og formidlingsprojekter, m.a.o. proceskoordinering
  • Forskere i tværgående forskningsprojekter.
  • Udfærdigelse af ansøgninger til fondsmidler og tilladelser til brug af registerdata m.m.
  • Udfærdigelse af forskellig afrapportering vedrørende forskningsprojekter.
  • Daglig support af forskere – korrekturlæsning, bistand til forskningsdesign og strukturering af projekter og forskningsartikler.
  • Koordinering, planlægning og praktisk afholdelse af forskningssymposier, ph.d. forsvar og lignende arrangementer.
  • Formidling af forskningsresultater i tæt samarbejde med forskere på instituttets hjemmeside og til medier som fx Videnskab.dk.
  • Til intern kommunikation på afdeling og institut fx hjemmeside, afdelingsmøder m.m.

Din baggrund

Vi forventer at du har en akademisk uddannelsesbaggrund med dokumenteret erfaring inden for processtyring og kommunikation.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du i samarbejde med andre administrative medarbejdere på afdelingen og instituttet skal skabe optimale rammer for forskning. Arbejdsopgaverne i afdelingenog på instituttet har stor samfundsmæssig betydning, hvorfor sammenhold om opgaverne betyder meget for os. Vi er ca. 40 medarbejdere, som omfatter læger, tandlæger, bioanalytikere, forskere, retsmedicinske teknikere, akademiske medarbejdere, antropologer og lægesekretærer. Du kommer til at indgå i det administrative team, der ud over forskningssupport bl.a. har ansvarsområder inden for kvalitetssikring, udvikling af nye arbejdsgange, datasikkerhed og administration af afdelingens databaser. Derudover vil du skulle samarbejde på tværs af faggrupper og forskningsområder.

Vi er en afdeling i en omstillingsproces, hvor arbejdsgange effektiviseres og digitaliseres. Et af hovedformålene med denne proces er at optimere opsamling af data til forskning. Det er en tværgående og fælles opgave, som har indflydelse på alle faggruppers hverdag, afdelingens erklæringer, sagsstyring, interne administrative processer og arbejdet med akkreditering. Læs mere om afdelingen og instituttet på www.retsmedicin.ku.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende faglige organisation som fuldmægtig. Der vil være mulighedfor forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer.

Spørgsmål og ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, afdelingsleder, statsobducent Jytte Banner på telefon 3532 6174.

Send ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse elektronisk via Jobportalen (eller klik på linket "Søg stillingen" nedenfor) under administrative stillinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest 30. maj 2019. Ansøgere, der indbydes til samtale, vil blive bedt om at medbringe eksempler på rapporter og/eller formidlingsopgaver samt en nyudstedt straffeattest, der kan bestilles på borger.dk.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordreralle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

SØG STILLINGEN Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Jytte Banner
E-mail: jytte.banner@sund.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 30-05-2019

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Afdeling/Sted: Retsmedicinsk Institut


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Medicinal & Sundhed
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Data & analyse
Forskning & Udvikling
IT - Software
Ledelse & Planlægning



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1326830/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT