Skatteministeriet søger ambitiøse medarbejdere til forretnings- og styringskontor

Skatteministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Skatteministeriet er i gang med at implementere og videreudvikle ministeriets koncernstyring i forbindelse med etableringen af syv nye styrelser. Vi søger medarbejdere, der kan skrive solide beslutningsoplæg, styre komplicerede processer og understøtte den overordnede prioritering og koordinering på tværs af styrelserne. Har du lyst til at arbejde i et dynamisk, politisk miljø med en omskiftelig hverdag, så er det måske dig, vi har brug for.


Skatteministeriet søger ambitiøse medarbejdere til forretnings- og styringskontor
I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om stillingen i Skatteministeriets Koncernstyring
Stillingen er placeret i Forretning og Styring 4, som koordinerer og styrer sager til minister og Folketinget på Toldstyrelsens, Motorstyrelsens og Spillemyndighedens områder. Kontoret er en del af afdelingen Koncernstyring, der varetager strategiske og rammesættende opgaver på tværs af Skatteministeriets koncern.

I Forretning og Styring 4 arbejder vi bl.a. med opgaver relateret til Brexit og toldmyndighederne, rammerne for styring af store og komplekse it-udviklingsprojekter, rammerne for drift og kontrol i forhold til motorkøretøjer samt markedet for lotterier, væddemål og kasinospil.

Du vil få mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af opgaver. Det omfatter fx beslutningsoplæg til ministeren og regeringen, besvarelse af folketingsspørgsmål, dialog med vores styrelser, Finansministeriet og Rigsrevisionen samt løbende opfølgning på styrelsernes implementering af politiske aftaler.

Dine opgaver skal ofte løses i tæt samarbejde med andre kontorer eller i arbejdsgrupper på tværs af ministeriets institutioner. I Skatteministeriet lægger vi stor vægt på helhedsperspektivet i opgaveløsningen, og du vil derfor også komme i kontakt med mange forskellige fagligheder som led i varetagelsen af dine opgaver.

Om dig
Du er cand.scient.pol., cand.polit. eller har en anden relevant videregående uddannelse, og du har et par års relevant erfaring fra en politisk ledet organisation, men kan også være nyuddannet. Du har gode, skriftlige og mundtlige formidlingsevner og en god talforståelse. Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret med opgaverne og evner samtidig at skabe gode relationer og indgå i konstruktivt samarbejde med både kollegaer og andre faggrupper. Du har blik for detaljen og bruger det til at finde løsninger.

Om at arbejde i Skatteministeriet
Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via nedenstående link senest den 7. juni 2019 kl. 12.00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Magnus Rønning-Andersson på tlf. 72 37 04 94 eller på mroe@skm.dk.

Stillingerne skal tiltrædes snarest muligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 07.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Skatteministeriet - hurtigt overblik


Placering
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Logo: Skatteministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skm.dk


Skatteministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1326843/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT