Fuldmægtige og konsulenter til sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT

Justitsministeriet

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Justitsministeren har den 3. juli 2017 nedsat en kommission til undersøgelse af SKAT.

Undersøgelseskommissionens formand og suppleanten for formanden, der begge er landsdommere, varetager på kommissionens vegne den daglige ledelse af sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT. Sekretariatet består af et antal byretsdommere, en chefkonsulent, et antal fuldmægtige og administrative medarbejdere. Sekretariatet gør endvidere brug af studentermedhjælpere. Sekretariatet er beliggende i lokaler i Ceresbyen, Aarhus. Undersøgelseskommissionen består i øvrigt af en advokat og en professor, dr. jur.

Vi tilbyder
et spændende og udfordrende job med en alsidig hverdag i et meget stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt og vil indgå i et stærkt netværk i og omkring kommissionen.

For yderligere information om kommissionen og sekretariatet henvises til hjemmesiden www.kommissionenomskat.dk.

Stillingerne er midlertidige og ophører, når kommissionen har afsluttet sit arbejde, der forventes at vare i en årrække.

Vi søger
dygtige og engagerede jurister med stor arbejdskapacitet, høj integritet og gode evner for samarbejde. Både nyuddannede og kandidater med erfaring kan komme i betragtning til stillingerne. Der kan eventuelt være mulighed for orlov eller frikøb fra anden statslig ansættelse.

Du skal være i stand til at arbejde dig ned i et omfattende faktum og uddrage de faktiske omstændigheder, som er relevante og væsentlige for undersøgelsen. Du skal kunne skabe overblik over relevante regler og praksis inden for de områder, kommissionen skal undersøge, herunder foretage undersøgelser af udviklingen heri over tid. Der vil også være opgaver med konkret sagsbehandling, f.eks. anmodninger om samtykke til aktindsigt. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tæt sammen med kolleger, idet arbejdsformen i høj grad også vil være projektorienteret.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplacering sker som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Du kan søge
stillingerne elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 11. juni 2019.

Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter, herunder bachelor- og kandidatbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, herunder til muligheden for orlov/frikøb fra anden statslig stilling, er du velkommen til at kontakte juridisk sekretær Tine Børsen Smedegaard på telefon 4146 2005.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 11.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Jura
Jura



Justitsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Justitsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.justitsministeriet.dk/


Justitsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1326862/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT