Projektseniorforsker

Kulturministeriet

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn

En stilling som projektseniorforsker i arkæologi med særlig vægt på middelhavslandenes oldtid er ledig til besættelse i enheden Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid pr. 1. september 2019 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år fra ansættelsestidspunktet.

Arbejdsområde
Den primære opgave for projektseniorforskeren vil være at fuldføre forskningsprojektet ”Fin-ding Old Sikyon”, som er et forskningsprojekt om at finde ruinerne fra den græske by Sikyon på Peloponnes. Projektet blev påbegyndt i 2017 og foregår i et samarbejde mellem National-museet, Ephorate of Antiquities of Corinthia og Det Danske Institut i Athen, som er støttet af Carlsbergfondet. Projektet omfatter en årlig udgravningskampagne samt en publicering af undersøgelserne.

Projektseniorforskeren bliver projektleder for ”Finding Old Sikyon” og skal blandt andet udføre følgende opgaver:

• Forskning i forbindelse med projektet

• Udarbejdelse af tidsplan for projektets fuldførelse

• Koordinering og planlægning af undersøgelserne

• Styring af projektets økonomiske rammer

• Redaktionelle opgaver og publicering af projektets resultater

• Formidling af projektets resultater

• Pleje af det opbyggede netværk til de græske samarbejdspartnere

• Udarbejdelse af fremtidige ansøgninger med henblik på fundraising

Kvalifikationer
Ansættelsen som projektseniorforsker kræver videnskabelige kvalifikationer på seniorforskerniveau inden for arkæologi eller lignende.

Der vil endvidere blive lagt vægt på:

• En videnskabelig profil inden for middelhavslandenes oldtid

• Erfaring med ledelse af forskningsprojekter

• Erfaring med redaktionsarbejde og publicering

• Udgravningserfaring

• Kenskab til genstandsregistrering

• Lyst og evne til samarbejde

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år fra ansættelsestidspunktet. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten og bekendtgørelse af 30. oktober 2015 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer m.v. under Kulturministeriet. Ansøgernes faglige kvalifikationer vil blive bedømt af et (internt) fagkyndigt bedømmelsesudvalg

Arbejdsstedet er Nationalmuseet i København (Prinsens Palæ).

Der vil være en del rejseaktivitet til Grækenland forbundet med stillingen, herunder 1 måneds feltarbejde i Grækenland.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning skal sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 3. juni 2019.

Ansøgningen skal være vedlagt et curriculum vitae, eksamensbeviser, en komplet publikationsliste samt artikler/afhandlinger, som ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen.

Ansøgere kan højst vælge tre videnskabelige værker, hvoraf højst én må være en monografi, og værkerne skal være udgivet inden for de sidste fem år fra ansøgningsfristens udløb.

Artikler/afhandlinger, som ikke kan indsendes digitalt, skal indsendes i 2 eksemplarer til Nationalmuseet, Personale, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K og skal ligeledes være modtaget af museet senest mandag den 3. juni 2019. Kun bøger vil blive returneret.

Hvis en publikation har mere end en forfatter, eller er resultatet af en kollektiv indsats, skal det være tydeligt angivet, hvilken del af værket ansøgeren er ansvarlig for. Nationalmuseet kan i særlige tilfælde udbede sig en erklæring fra medforfatterne om omfanget og karakteren af deres andel i arbejdet.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos forskningschef Lasse Vilien Sørensen, tlf. 41 20 61 64 eller e-mail lasse.soerensen@natmus.dk Se mere om Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på www.natmus.dk

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Forskning & Udvikling
Kunst & Kultur
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning



Kulturministeriet - hurtigt overblik


Placering
Nybrogade 2 Postboks 2140
1015 København K
Logo: Kulturministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kum.dk


Kulturministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1326954/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT