Business Intelligence Consultant

Fibertext Personal Care

Fuldtidsjob
Nordjylland
Udlandet (øvrige)

Er du nyuddannet kandidat i matematik-økonomi eller datalogi med interessere for VBA-, SQL-eller anden programmering? Brænder du for at bruge din viden inden for dataanalyse til at levere værdiskabende Business Intelligence-løsninger til en global virksomhed?
Så er du måske vores nye Business Intelligence Consultant.
Dit skrivebord står i et åbent kontormiljø i vores hovedsæde i Aalborg Øst, hvor vores Group CFO, som du refererer til, også har sit kontor. Ud over din nærmeste kollega som også beskæftiger sig med BI-løsninger, deles kontoret med corporate-afdelingens øvrige 9 kolleger, der alle supporterer vore fabrikker beliggende i Tyskland, Malaysia, USA og Danmark inden for hver sit område.

Ansvar fra behovsafdækning til færdig BI-løsning
Dine overordnede opgaver bliver at digitalisere manuelle arbejdsprocesser samt sikre, at vi indsamler relevante data. På en typisk arbejdsdag yder du både ad hoc support af eksisterende værktøjer og arbejder selvstændigt med løsning af øvrige opgaver.

Opgaver opstår typisk ved, at der kommer en forespørgsel fra en kollega. Herefter afdækker du behovet til bunds og sætter dig ind i processen ved at snakke med de berørte kolleger. Sammenlagt går der typisk op til 2-3 uger fra forespørgsel til færdig løsning. Der kan dog også forekomme længerevarende projektforløb, og du kan også arbejde på flere projekter samtidig.

Fremadrettet har vi en strategi om at lægge mere vægt på TARGIT og/eller andre BI-værktøjer og kun i begrænset omfang anvende skræddersyede Excell-løsninger. Vi er stadig på et tidligt stadie af denne proces, og vi har et ønske om, at du kan bidrage yderligere til det videre forløb.

Engagerede kolleger og højt kvalitetsniveau
For at du føler dig hjemme hos os, er det vigtigt, at du har værdier som ansvarsfølelse, troværdighed og kvalitet. Vores motto er, at vi opfører os ordentligt, og med det mener vi bl.a., at vi har en høj moral, vi passer på hinanden, man kan stole på os, og vi overholder love og regler.

Omgangstonen er uformel. I frokostpausen snakker vi sammen på tværs af organisationen, mens vi spiser nylavet mad fra egen kantine. Når du har fri, har du måske lyst til at træne i vores motionsrum eller på anden måde danne relationer til kollegerne ved at deltage i forskellige sociale arrangementer.

Skulle du være uheldig at få brug for en sundhedsforsikring – har vi også sådan en. Og selvom alderdommen sikkert ligger lagt ude i fremtiden for dig, kan det være rart at vide, at vi har en attraktiv pensionsordning.

Selvstændig og analytisk med interesse for processer
Vi forventer, at du er nyuddannet kandidat i matematik-økonomi eller datalogi med interesse for VBA-, SQL-eller anden programmering. For at få succes i jobbet, skal du have lyst og evne til at organisere og analysere data – samt at sætte dig ind i vores arbejdsgange og processer – og kunne omsætte denne samlede viden til konkrete og værdiskabende løsninger.

Da du selv har en afklarende rolle i forhold til behovsafdækning, er det vigtigt, at du kan lide at komme rundt i organisationen og trives med en bred intern kontaktflade. Du arbejder selvstændigt og trives med ansvar. Du vil selvfølgelig få støtte og mulighed for sparring i det omfang, du selv efterspørger det, men der vil ikke være kontrol af dine løsninger.

Vi er en global virksomhed, og som ansat i vores corporate-afdeling, kommer du til at supportere kolleger på alle lokationer. Det er derfor et krav, at du begår dig sikkert på både dansk og engelsk i skrift og tale. På sigt kan der komme rejser til vore lokationer i USA, Malaysia og Tyskland – samlet ca. 10 dage årligt.

General information
Send en mail med ansøgning og cv til BIC-jobdk@fibertexpersonalcare.com med emnet ”Business Intelligence Consultant”.

Ved første samtalerunde vil indgå en praktisk opgave. Vi forventer at kunne afslutte rekrutteringsprocessen inden udgangen af august.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Svanberg, Group CFO, på cs@fibertexpersonalcare.com eller på tlf. 7229 9600.

Deadline
26. juli 2019

For further enquiries
Claus SvanbergGroup CFO BIC-jobdk@fibertexpersonalcare.com

Share the news:


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 26.07.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Nordjylland
Udlandet (øvrige)
IT
Matematik, Fysik & Nano
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software
Rådgivning & Support



Fibertex Personal Care - hurtigt overblik


Logo: Fibertex Personal Care
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Fibertex Personal Care i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1337823/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT