Forretningsudvikler til Rådgivningsværktøjer

Jyske Bank A/S

Fuldtidsjob
Midtjylland

Er du nyuddannet og har du lyst til en karriere i en finansiel koncern? Så se her......

Jobbet
Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver inden for forretningsudvikling:

  • Du skal hjælpe med at gøre den personlige og digitale kundeoplevelse unik, relevant og sammenhængende – altid med kunden i fokus – samt sikre, at vi overholder de juridiske krav, der er på området.
  • Du vil komme til at arbejde med en lang række opgaver af forskellig karakter – det kunne f.eks. være dataanalyse, udarbejdelse af forretningsgange, behovsafdækning, systemudvikling og implementering af lovkrav.
  • Du vil komme til at arbejde både med de kunde- og rådgivervendte værktøjer rådgivningsprocessen samt konceptudvikling.

Der vil være tale om forskellige og udfordrende opgaver, hvor du får mulighed for at prøve dine kompetencer og interesseområder af i praksis med udgangspunkt i din teoretiske viden.

Afdelingen Rådgivningsværktøjer
Rådgivningsværktøjer er en del af enheden Bank og Ejendomme, som har ansvaret for koncernens produkter, koncepter, processer og it-udvikling på mange af koncernens forretningsområder.

Afdelingen har kollegaer både i Lyngby og Silkeborg. Ansvarsområdet dækker bredt på ejendomsfinansiering helt fra ”maskinrummet” for vores produkt- og systemudvikling til understøttelse af bankens supportorganisation ud mod afdelingsnettet.

Det er en spændende afdeling, hvor du skal kunne fungere med et stort ansvar og ofte arbejde under tidspres. Du vil komme til at arbejde sammen med kollegaer med et højt fagligt niveau. Arbejdsmiljøet i afdelingen er helt uformelt og godt – præget af godt humør, sammenhold og stor fokus på at løse vores faglige opgaver. Du kan se dine kommende kollegaer her.

Din profil - nyuddannet
Vi er meget åbne overfor din profil, men hvis vi skal sætte lidt ord på dig, så forestiller vi os, at:

  • du har indsigt og interesse i udvikling af It-løsninger, fra ide til test og implementering
  • du kan lide at arbejde med mange forskelligartede opgaver/projekter
  • du kan arbejde struktureret, er kvalitetsbevidst og kan overholde deadlines
  • du kan skabe overblik, er ansvarlig og udviser drive og selvstændigt initiativ
  • du har gode kommunikative færdigheder – såvel skrift som i tale
  • du er initiativrig og tør tænke anderledes
  • du er ambitiøs og nysgerrig overfor ny viden og nye vinkler på tingene
  • du tager ansvar for din egen læring, og vi støtter dig i din udvikling
  • du har gode samarbejdsevner og et godt humør, så du kan fungere som en aktiv medspiller i afdelingen.

Vi ved godt, at listen med kravene er lang, men vi har høje ambitioner, og vi håber du vil være en del af udviklingen.

Din erfaring og baggrund
Har du en relevant kandidatuddannelse og interesse i opgaverne, ser vi meget gerne en ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvordan din uddannelse kan spille sammen med ovenstående opgaver. Har du erfaring fra lignende arbejdsopgaver, så hører vi gerne mere om det.

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig
Muligheden for:

  • at få udfordringer og erfaringer, der vil give dig en god ballast i forhold til din fremtid i banken
  • en attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst. Vi har desuden flere aktive medarbejderforeninger, du kan vælge at blive en del af. Og så tilbyder vi selvfølgelig også vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken. Du har derudover også mulighed for at blive tilknyttet vores frokostordning.

Dit arbejdssted vil være i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg. Her vil der være mulighed for parkering, hvis du er i bil. Tog- og busstation ligger i kort afstand herfra.

Om Jyske Bank-koncernen
Motiveres du af faglig og personlig udvikling og kan lide en travl hverdag med masser af forskellige opgaver, så skal du søge jobbet. Trives du i en organisation, hvor vi giver dig frie rammer til selv at definere, hvordan du bedst skaber et fagligt læringsmiljø, og hvor vi leder værdibaseret, så vil du stortrives i Jyske Bank-koncernen. Jyske Bank-koncernen er en arbejdsplads for dig, der ikke er som alle andre, og som tør vende tingene på hovedet for at finde gode løsninger. Vi har den særlige størrelse, hvor vi har et fagligt højt niveau, men stadig en uformel kultur og fladt hierarki. Jyske Bank-koncernen er Jyllands største finansielle arbejdsplads, og koncernen rummer Jyske Bank, Jyske Realkredit, Jyske Invest og Jyske Finans. Derfor kan en karriere i Jyske Bank udvikle sig i præcis den retning, du har ambition om.

Ansøgning
Senior HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information
Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte afdelingsdirektør Søren Damsgaard Andersen på tlf. 20 94 98 95 eller mail sda@jyskebank.dk eller Product Owner Tenna Bach på tlf. 89 89 22 68 eller mail tba@jyskebank.dk

Mere information
Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Søren Damsgaard Andersen
Afdelingsdirektør

Afdeling: Rådgivningsværktøjer

Telefon: 89 89 27 10

Mobil: 20 94 98 95

Tenna Bach
Product owner

Afdeling: Rådgivningsværktøjer

Telefon: 89892268

Mobil: 51 90 44 91

Arbejdssted
Silkeborg

Selskab
Jyske Bank

Afdeling
Rådgivningsværktøjer

Ansøgningsfrist
Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.


Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Midtjylland
IT
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
IT - Software
Økonomi & Forvaltning



Jyske Bank A/S - hurtigt overblik


Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S
Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Placering
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Logo: Jyske Bank A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.jyskebank.dk


Jyske Bank A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1348687/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT