Praktikant til Bikubenfondens kommunikationsafdeling

Bikubenfonden

Praktikplads
Storkøbenhavn

Drømmer du om at prøve kræfter som kommunikatør? Vil du være med til at øge udsatte unges livsmestring og nyskabe scene- og billedkunst? Og er du klar til at få praktisk erfaring med alle hjørner af kommunikationsfaget?

Så har Bikubenfonden brug for dig som praktikant!

Du kommer til at prøve kræfter med vores digitale medier, herunder content-produktion og dataindsamling samt løse diverse grafiske opgaver både digitalt og til tryk. Ansvaret vokser med din lyst og evne til at tage teten og arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder et struktureret praktikforløb, hvor der er plads til at reflektere over læringer undervejs.

Har du mod på det?
Jobbet kræver nemlig masser af gå-på-mod, faglig nysgerrighed og kreativitet.

Vi forventer at du:

  • er studerende på en relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation, moderne medier og kultur eller samfundsvidenskab
  • er struktureret og har øje for detaljen
  • er en haj på sociale medier
  • har en sikker pen, kan vinkle historier og har et fejlfrit dansk
  • er nysgerrig efter at lære nyt og har erfaring med at arbejde digitalt og datadrevet
  • har kendskab til Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator
  • har et skarpt visuelt øje
  • det er en fordel, at du har interesse for aktuel scene- og billedkunst eller udsatte unge på kanten

Det med småt
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Den kan tilpasses et evt. studiejob.
Stillingen er lønnet. 
Forventet ansættelsesperiode: september 2019 - januar 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 11. august 2019. 
Send motiveret ansøgning og cv til mbh@bikubenfonden.dk.

Hvis du vil høre mere om praktikantstillingen, er du velkommen til at tage kontakt til kommunikationsmedarbejder og praktikantvejleder Maja Bundgaard Hjorth, tlf. 29 82 08 52 eller kommunikationschef Marianne With Bindslev, tlf. 20 67 30 38.

Om Bikubenfonden
Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og arbejder med at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.


Ansøgningsfrist d. 11.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Praktikplads
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen



Bikubenfonden - hurtigt overblik


Placering
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V
Logo: Bikubenfonden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Bikubenfonden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1350057/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT