Chefkonsulent med ansvar for sundhedsdatagodkendelser samt lægeligt input til disse

Københavns Universitet (KU)

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn

Som ansvarlig for sundhedsdatagodkendelser, herunder det lægelige input til ansøgninger, bliver du ansat i forskningsgruppen Translational Disease Systems Biology (TDSB) på Novo Nordisk Fondens Center for Protein Research (CPR), Københavns Universitet.

Om CPR og TDSB
CPR har til formål at fremme forskning inden for humane proteiner af biomedicinsk relevans. Centret består af fire forskningsprogrammer (Protein Signaling, Disease Systems Biology, Proteomics og Protein Structure and Function), som sammen dækker over en bred vifte af kompetencer og ressourcer inden for proteinforskning. CPR rummer 200 forskere og supportmedarbejdere fordelt på mere end 25 forskellige nationaliteter. Centret har til huse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i Panum-bygningen.

Forskningsprogrammet Disease Systems Biology består af tre forskningsgrupper og dækker mange niveauer af systembiologi og medicinske emner, herunder integration af molekylære data og sundhedsdata, eksempelvis data fra genomer med tekst og andre data fra patientjournaler.

Forskningsgruppen for TDSB er ledet af Søren Brunak og fokuserer på at etablere sygdomsrelevant computerbaseret analyse på tværs af bioinformatik, præcisionsmedicin, kemoinformatik, systembiologi og medicinsk informatik.

Stillingen er tidsubegrænset.

Ansvarsområder og opgaver
Som chefkonsulent med ansvar for sundhedsdatagodkendelser og det lægelige input vil du have følgende ansvarsområder:

  • Ansvarlig for implementering af Persondataforordningen på TDSB.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af procedurer i forbindelse med kontrol af adgang til data på vegne af nationale og internationale konsortier, hvor ansvaret påhviler TDSB.
  • Ansvarlig for datasikkerhed under bevillinger, hvor ansvaret påhviler TDSB.
  • Håndtering af presseopfølgning.
  • Indgå i forskningsgruppens strategiske projektplanlægning.
  • Bidrage til datafundamentet for det videnskabelige arbejde.
  • Udformning af ansøgninger om adgang til person-sensitive data, databeskyttelse.
  • Lægefaglig vurdering af fondsansøgninger og medvirken til udarbejdelse af disse.
  • Rådgivende og udførende ift. databeskyttelsesopgaver for CPRs øvrige forskningsprogrammer.
  • Lægefaglig rådgivning på tværs af projekter.

Du bliver primært ansvarlig for at indhente de rette datagodkendelser (eksempelvis fra National Videnskabsetisk Komité, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danmarks Statistik, UK Biobank og andre udenlandske kilder) samt håndtere dokumentation og metadata på de sundhedsdata og andre data, der allerede er indhentet tilladelser til. Du vil være ansvarlig for at skabe løbende overblik over det arbejde der pågår under de enkelte tilladelser, herunder de udvidelser der indhentes. Derudover vil du modtage datasæt på vegne af forskerne i gruppen og være med til at klargøre data til forskning og være involveret i differentieret adgangsregulering internt i gruppen.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en cand.med. eller tilsvarende. Derudover forventes kandidaten at have solid erfaring med eller kendskab til følgende:

  • Ansøgning og håndtering af godkendelser fra myndigheder for data til forskningsprojekter.
  • Dansk/europæisk lovgivning inden for behandling af persondata, herunder Persondataloven, Sikkerhedsbekendtgørelsen samt kendskab til de nye EU persondataregulativer GDPR (General Data Protection Regulation).
  • Grundlæggende forståelse for procedurer inden for sundhedsforskning.
  • Sundhedsvidenskabelig forskning.
  • Forståelse af sundhedsdata fra registre og fra elektroniske patientjournaler fra den primære og sekundære sundhedssektor.
  • Data-processering af store datasæt fra danske registre.
  • Emner inden for bioinformatik, statistisk epidemiologi og sygdomsbiologi.
  • God sprogforståelse, både på engelsk dansk.

En kandidat med kombineret medicinsk og juridisk viden vil blive foretrukket, og forudsætningerne for at varetage de enkelte jobfunktioner er det primære kriterium for udvælgelse af ansøgerne.

TDSB er i høj grad multi- og interdisciplinær og har mange forskellige typer samarbejdspartnere både nationalt og internationalt. Da medarbejderen er inde over mange parallelle projekter, er det også vigtigt at have gode organisatoriske evner, og et køligt og præcist overblik. Derfor er det yderligere en fordel at være god til at kunne indgå i alsidige tværfaglige sammensætninger og at have et flair for at netværke.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vi har flekstid, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Startdato forventes at være 1. oktober 2019.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke på ’’ nederst på siden.

Ansøgningsfrist: 28. august 2019.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: jobs@cpr.ku.dk.

Københavns Universitet og CPR ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 28-08-2019

Ansættelsesdato: 01-10-2019

Afdeling/Sted: Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Storkøbenhavn
IT
Kemi, Biotek & Materialer
Matematik, Fysik & Nano
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Forskning & Udvikling
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Socialvæsen



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://nyuddannet.dk/job/1365751/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT